Hvis du er en af dem, der ikke nøjes med at stemme på en liste, men rent faktisk sætter dit kryds ved en specifik kandidat til valget senere i dag, så kan din stemme sagtens gå hen og få en enorm betydning.

For rundt omkring i landet, så er der kandidater, som bliver valgt ind i deres respektive kommunalbestyrelser eller byråd med ganske få stemmer.

Sådan var det i hvert fald sidste gang ved valget i 2017, hvor Venstre for eksempel fik valgt en kandidat med 38 stemmer ind i byrådet i Dragør.

Derudover var der adskillige eksempler på kandidater, der blev valgt ind med færre end 100 stemmer.

Alene i hovedstadsområdet var der mindst fire kandidater, som trods et tocifret personligt stemmetal kunne række armene i vejret efter valgnatten i november 2017.

Det viser tal fra KMD, der samler valgdata fra landets 98 kommuner.

Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at blive valgt ind med så få stemmer?

Det har Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, en del af svaret på.

- Vi ser ofte, at spidskandidaterne trækker rigtig mange stemmer - simpelthen støvsuger stemmerne, fordi borgerne gerne vil sætte kryds ved den, der er med i opløbet om at blive borgmester, siger han og fortsætter:

- Det betyder, at nogle langt nede på listen fra de store partier bliver valgt med utroligt få stemmer.

Borgmester-effekten i Høje-Taastrup

Det er typisk ved de traditionelt største partier i kommunerne - De Konservative, Venstre og Socialdemokratiet - at man oftest ser valgte kandidater med få stemmer, fortæller Roger Buch.

I hovedstadskommunen Høje-Taastrup så man for eksempel for fire år siden effekten af at have en populær borgmesterkandidat.

Her blev Michael Ziegler (K) genvalgt som borgmester med et personligt stemmetal på 9.111 - mere end syv gange flere end næstmest populære kandidat.

Hermed var han medvirkende til, at yderligere 11 partikolleger blev valgt ind.

Blandt dem, der nu sidder i byrådet for De Konservative, er Bjarne Kogsbøll. Til trods for, at han blot fik 80 personlige stemmer - altså under én procent af Zieglers stemmetal - så havde han nok folkelig opbakning til at blive 2. suppleant.

Og efter at en af partifællerne er fraflyttet, og en anden er på barsel, så har han nu fået en plads i byrådet.

Men til trods for, at Bjarne Kogsbøll sidder på det yderste mandat, så mærker han ikke i sit daglige arbejde, at nogle af hans partikolleger har fået langt flere stemmer end ham.

- Uanset om du er topscorer eller bundproppen, så er alle i den konservative gruppe med i alle beslutninger, siger Bjarne Kogsbøll, der i alt når at sidde i byrådet i otte år og ni måneder, da han har valgt ikke at genopstille i år.

Når man er i valgkamp, hvor meget har man så blikket rettet mod de personlige stemmer?

- Man ved, at det kan være to eller tre stemmer, der kan afgøre det. Man er virkelig opmærksom på de personlige stemmer, siger Bjarne Kogsbøll, der selv var 11 personlige stemmer fra at komme direkte i byrådet i 2017.

Kommunalforsker Roger Buch kan sagtens skrive under på, at de personlige stemmetal er noget af det mest spændende under et kommunalvalg.

- Det er faktisk den mest intense konkurrence, vi ser under et kommunalvalg. Det er ikke den mellem partierne - det er den mellem kandidaterne internt, siger han.

Normalt er der en større andel, der stemmer personligt til kommunalvalget end til folketingsvalget. Ved valget i 2017 stemte tre ud af fire af vælgerne personligt, viser tal fra Danmarks Statistik.