1
Unge der ikke er i arbejde eller uddannelse.: I Assens kommune har vi cirka 400 unge mennesker, som står uden job eller uddannelse.Det er helt uacceptabelt! Vi bliver nød til at se på børn og unge der mistrives langt tidligere i deres liv, allerede når de første tegn viser sig. Stort fravær i skolen skal tages alvorligt med det samme. Hurtig og helhedsorienteret insats er nødvendigt.
2
En holdbar ældrepolitik.: Der er brug for mere tid til omsorg og pleje til den enkelte borger. Vi skal desuden sikre, at ældre møder kendt og kompetent personale, som har tid til nærvær og omsorg. Vi skal også styrke samarbejdet med de pårørende og sikre individuelle plejeplaner, der tager højde for den enkeltes behov og ønsker. Et godt socialt liv med gode fællesskaber er afgørende for livsglæden og forebygger ensomhed.
3
En sammenhængende kommune.: Sammenhængskraften i Assens Kommune er ikke god nok. Vi bliver nød til at forbedre den kollektive trafik, hvis vi fortsat skal have liv i vores landkommune. Vi bliver også nød til acceptere, at vores byer kommer til at udvikle sig forskelligt, det drejer sig om at udnytte alle byernes muligheder, hvis vi skal sikre et godt grundlag for vores kommune i fremtiden.