1
Assens kan mere: Assens by er blevet forsømt de seneste år. Vi skal have virkeliggjort det store potentiale byen har og få Assens tilbage på landkortet. Vi skal investere i byudvikling, i erhvervet, turismen og de sociale fællesskaber, så Assens bliver et attraktivt valg for virksomheder, tilflyttere og turister. Der skal laves en ambitiøs plan for hele havnefronten inklusiv erhvervshavn og skibsværftet.
2
Folkeskolen skal være et godt tilbud til vores børn.: En god skolegang kræver fokus på trivsel, ansvar og fællesskab. Der skal være ro omkring skolestarten med færre børn pr. voksen og vi skal lære børnene "at gå i skole". Der skal være fokus på "ro i klasseværelset" og er der elever der igen og igen forstyrrer undervisningen og dermed ikke respekterer fællesskabet og "spillereglerne" skal der handles. Både for barnets skyld og for klassens.
3
Ældreplejen:: Værdighed, medbestemmelse og ordentlighed skal være i højsædet. Borgerne skal være trygge ved det plejepersonale der kommer i deres hjem. Plejehjemsledere og personale skal efteruddannes med fokus på hvordan man skaber "det gode liv" for de ældre. Det må godt være sjovt at blive gammel så der skal være aktiviteter, arrangementer og andre tilbud m.m. der tilsikrer dette.