1
Sundhed og nærhed: Sikre ambulancer og akutbiler også i landkommunerne, så hjælpen er tættere på borgerne. Styrket psykiatri – alle skal have den hjælp, de har behov for. Især i forhold til udredning af børn og unge mener jeg at vi skal sætte ind med hurtig og effektiv hjælp. At sundhedsrådene skal fungere og være til gavn for borgerne – at de ikke blot er formelle, men reelt involverer lokal indsigt og behov.
2
Klima, natur og bæredygtighed: Beskyttelse af natur og biodiversitet, fx ved naturgenopretning, vådområder mv., og sikre langt mindre udledning til vores fjorde. Klimabevidste investeringer og udnyttelse af regionale bygninger til grøn energi som f.eks. solceller. Cirkulær økonomi – at minimere spild og udnytte ressourcer bedre. Se grundigt på om vi affaldssorterer optimalt, eller skal tænke nyt.
3
Demokrati, lokal selvbestemmelse og mindre bureaukrati: Mere lokal beslutningskraft: institutioner med større frihed og mindre topstyring. Vi skal bringe lokal ledelse og medarbejdere mere i spil. De er hverdagens eksperter. Ledelse med empati og handlekraft – fokus på arbejdsglæde og tillid i ledelsen inden for regionens instanser. Altså mere tillid og mindre kontrol. Jeg tror på energien i at arbejde tillidsbaseret mod fælles mål.