1
Bedre lighed i sundhedsvæsenet: Alle mennesker skal have lige adgang til behandling uanset baggrund, økonomi, geografi, livssituation, køn eller alder. Det skal aldrig være pengepungen, der afgør hvor hurtigt man får behandling og hvilken behandling man får.
2
Længere åbningstider for lægeklinikker: Mange lægeklinikker i fx Fredericia har i øjeblikket meget korte åbningstider. Det gør det besværligt for især børnefamilier og ældre at komme til det nærmeste behandlingssted. Åbningstiderne for lægeklinikkerne skal derfor udvides.
3
Bedre overgang fra ung til voksen og fra voksen til ældre i behandlingssystem: I sundhedssystemet har vi flere steder en overgang fra ung til voksen bl.a. i det psykiatriske system. Det er vigtigt for mig, at det ved denne overgang automatisk sikres at den unge føres videre i det nye system. Tilsvarende gælder for overgang fra voksen til ældre.