"Eksisterer I virkelig stadig?"

Sådan lyder det overraskende fra folk, der i disse uger møder 72-årige Ester Christiansen, når hun turnerer rundt til diverse vælgermøder.

Hun er nemlig erfaren kommunist og en af de få, der har valgt at opstille til kommunalvalget for Kommunistisk Parti.

Kommunisme, tænker du måske: Er det ikke den politiske ideologi, som taler om revolution og ønsker den private ejendomsret afskaffet? Ideologien som særligt bredte sig over store dele af verden efter Anden Verdenskrig og medvirkede til, at borgere i mange kommunistiske lande led under hård undertrykkelse og brutal vold - ført an af ledere som Sovjetunionens Josef Stalin og Kinas Mao Zedong?

Jo, den er god nok, og som uddannet historiker erkender Ester Christiansen også, at der har været masser af problemer de steder, hvor man har forsøgt sig med ideologien. Men bliver hun valgt, vil hun trække sin kommunistiske baggrund med ind i byrådssalen i Aalborg, når en tredje limfjordsforbindelse og andre presserende debatter skal tages.

Det vender vi tilbage til, for først skal vi runde dén mand, som er hele årsagen til, at Ester Christiansen blev kommunist ind til knoglerne.

Nemlig hendes afdøde far, Jens Erik Sørensen, der var kommunist, modstandsmand, KZ-fange under Anden Verdenskrig og hendes rollemodel.

- For mig er der noget specielt ved at være kommunist. Min far var det og kæmpede med livet som indsats. Han havde nogle menneskelige kvaliteter, som betød rigtig meget for mig.

Ordene flød lettere med en dram

Ester Christiansen blev født i 1949, og det var først, da hun var omkring 10 år, at det gik op for hende, hvad der var hændt hendes far under krigen.

- Det at vokse op i en familie, hvor man har en traumatiseret far, kan ikke undgå at sætte sine spor.

Til hverdag var han ikke vild med at fortælle om det, der var sket, fordi han mest af alt ønskede at komme videre, fortæller hun om faren.

Men nogle gange skete det, at han sad til en julefrokost eller lignende med sine kammerater og fik en dram eller to, hvorefter ordene pludselig flød lettere.

Derfor begyndte en ung Ester Christiansen også drypvist at overhøre og indsamle detaljer og beretninger fra krigen.

Faren gik under jorden i tre år

Før Anden Verdenskrig rullede ind over Danmark i 1940, havde det ikke været et problem for Ester Christiansens far at være kommunist og en del af Danmarks Kommunistiske parti. Men det blev decideret farligt for ham i 1941.

Derfor valgte faren at gå under jorden i tre år, hvor han boede hos forskellige kollegaer og partikammerater. I mellemtiden hjalp han blandt andet med at uddele illegale blade og hjalp med at finde nye skjulesteder til partikammerater på flugt.

- Min far endte med at blive arresteret og udsat for voldsom tortur. Han blev deporteret til fangelejren i Frøslev ved grænsen.

Senere blev han sat på et tog og sendt ned til den tyske koncentrationslejr Neuengamme ved Hamburg, hvor han også blev udsat for en voldsom tortur, fortæller hun.

Det var takket være de ikoniske hvide busser i 1945, at han blev reddet og sendt hjem til Danmark igen.

- Jeg skylder mit liv til redningsaktionen med de hvide busser, for ellers var jeg ikke blevet lige netop mig.

Meldte sig i DKU som 14-årig

Farens kamp for kommunismen gjorde så stort indtryk på Ester Christiansen, at hun i en alder af 14 år meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Ungdom og fire år senere blev en del af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).

Lige siden har hun fulgt udviklingen - også når der opstod nye partiforgreninger af DKP og andre partier på venstrefløjen.

Undervejs røg hun også selv ud af DKP på grund af uoverensstemmelser.

- Venstrefløjen har altid været kendetegnet ved en voldsom knopskydning af ofte meget små partier, som har været indbyrdes uenige om noget, der for udenforstående kan virke som små ting, forklarer Rune Stubager, professor og valgforsker ved Aarhus Universitet.

Han spår dog ikke partiet de store chancer, fordi Enhedslisten i forvejen findes som arvtager til DKP.

Ester Christiansen oplever dog, at der er vælgere, som vil stemme på Kommunistisk Parti til fordel for Enhedslisten.

- I en årrække har vi anbefalet at stemme på Enhedslisten, som af de parlamentariske partier ligger tættest på. Men der er også mange forskelligheder, og derfor stiller vi selv op nu, siger hun.

Ud med aktionærer og virksomhedsejere

Samfundet er skruet forkert sammen, mener Ester Christiansen, og hvis hun en dag skal stå for at designe verden, ser hun gerne, at det er den arbejdende befolkning, der styrer samfundet og ikke aktionærer og virksomhedsejere.

- Der er mange gode eksempler på, at medarbejderne i et firma faktisk godt kan styre firmaet selv.

Det kan altså ifølge hende give nogle bedre løsninger, hvis dem, der arbejder for en virksomhed, er med til at vælge ledelsen.

- Vi ser det på sygehusene lige nu, hvor sygeplejersker og sundhedspersonale er klemte. Prøv at give dem magten til at lave om på det system, så vil de organisere sig i teams og finde løsninger.

Hun erkender, at Kommunistisk Parti ikke er løsningen i sig selv, men at det er en bredere bevægelse, der skal til i samarbejde med andre partier.

Inden Ester Christiansen tjekker ud af artiklen, er der en skrøne, hun gerne vil aflive.

- Den med, at vi alle sammen skal være lige, og at man ikke må eje et hus. Det kan jeg altså ikke se, hvorfor man ikke skulle må.