Ikke alle krydser er lige lette at sætte.

Når danskerne står i stemmeboksen i morgen, er der sandsynligvis langt flere, der vil stemme blankt til regionsrådsvalget end til kommunalvalget.

Sådan plejer det nemlig at gå.

Ved sidste valg stemte knap 40.000 vælgere blankt med det kommunale valgkort, mens over tre gange så mange, 127.466, afgav en blank stemme til et regionsråd.

Det er udtryk for, at vi er langt mere optagede af de emner, som kommunerne har indflydelse på, vurderer Martin Bækgaard, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

- Når folk går ned og stemmer til den type valg, stemmer de ofte på grund af nogle nære og meget konkrete problemstillinger. Det kan handle om skolelukninger eller infrastruktur, store byggeprojekter, lokalplaner og den slags.

- Og det er noget, der har betydning for valgdeltagelse til kommunalvalget, men måske ikke på samme måde er med til at drive deltagelsen til regionsrådsvalget, siger han.

Kender ikke politikerne så godt

Vælgerne har også generelt sværere ved at genkende navnene på stemmesedlen til regionsrådsvalget, siger Martin Bækgaard.

- Vi kender simpelthen ikke regionsrådspolitikerne nær så godt som vores byrådspolitikere, siger han.

Det mærker Arne Lægaard fra Holstebro, der er opstillet til regionsrådet for Venstre i Region Midtjylland.

- Vi gør, hvad vi kan. Regionspolitikken er kommet mere og mere med i løbet af valgkampen, men det er klart, at flere interesserer sig for kommunalpolitik, siger han.

Ambulancer og sundhedshuse

Han oplever, at den første udfordring kan være i det hele taget at fortælle folk, at man stiller op.

Denne gang har han dog fået lidt medvind, fordi medierne faldt over den pudsige historie om, at der er to med navn Arne Lægaard, der begge stiller op for Venstre i samme region.

- Så vi er kommet i medierne og har fået fortalt, at vi er opstillet. Og så skal vi så prøve på gader og stræder at fortælle lidt mere om politikken, siger han.

Han mener, at folk undervurderer, hvor vigtigt regionsrådet er.

- Mange ting kan vi have indflydelse på. Hvor mange ambulancer er der? Hvor mange lægebiler er der? Hvad skal der være i de forskellige sundhedshuse? Det er regionsrådet, der beslutter det, siger Arne Lægaard.

Det er vigtigt, at både partier og medier fortæller, hvad der er på spil ved regionsrådsvalget, mener valgforsker Martin Bækgaard.

- Jeg tror, at rigtig mange i befolkningen har en oplevelse af, at det er lige meget, om man stemmer på den ene eller den anden regionsrådspolitiker, siger han.

- Så det med at sætte sig mere på dagsordenen og fortælle, hvorfor det kan betyde noget, både fra partiernes og mediernes side, kan være en vigtig ting at gøre, fastslår han.

'Så kommer der hul igennem'

Lotte Kjær Hein, kandidat for De Radikale i Region Midtjylland, oplever da også, at det gør en forskel, når man møder vælgerne ansigt til ansigt.

- Så sent som i dag, hvor jeg står ude på handelsskolen og spørger: "Har du besluttet dig for, hvad du skal stemme også til regionsvalget". Så siger folk: "næh." Så kan vi få debatten om, hvad regionen er, og hvorfor det er vigtigt at få stemt, siger hun.

Hun fornemmer, at folk primært tror, at regionen handler om sygehuse.

- Men når man så får en snak om, at det også handler om kultur, vores veje og klimaet, og det er vigtigt, at du stemmer, så kommer der hul igennem, og så er der faktisk stor interesse, siger Lotte Kjær Hein.

Ifølge Martin Bækgaard fra Aarhus Universitet er det ikke direkte et demokratisk problem, at flere stemmer blankt til regionsrådsvalget. For sammenligner man med andre lande, er valgdeltagelsen stadig høj.

- Men man kan så sige, at valgdeltagelsen ved regionsrådsvalget holdes lidt kunstigt oppe, ved at de holdes samtidigt med kommunalvalget, hvor folk alligevel går ned og stemmer, siger han.