På den københavnske stemmeseddel mangler der afkrydsningsbokse ud for fire af de fem kandidater fra Frihedslisten.

Det har fået Frihedslisten, der for første gang opstiller til kommunalvalget i Københavns Kommune, til at kræve et omvalg.

Det er dog ikke så sandsynligt, vurderer eksperter overfor DR Nyheder. Og Frihedslisten skal bladre langt tilbage i historiebøgerne, før de falder over forrige omvalg.

I 1985 var der også mangler på stemmesedlen

Indenrigsministeriet har også støvet historiebøgerne af, og vi skal tilbage til 1985, før der sidst var omvalg. Dengang var det ikke afkrydsningsbokse, der manglede på listen, men navnet på en Venstre-kandidat fra det daværende Midtdjurs Kommune.

Før det var der i 1981 omvalg i hele to kommuner, Højreby og Farsø, fordi henholdsvis én og to personer uberettiget havde stemt ved valget.

Det lyder måske ikke umiddelbart af ret meget.

- Nej, det lyder ikke af meget. Men man har dengang vurderet, at fejlen kunne influere på mandatfordelingen, og så blev der omvalg, fortæller Christine Boeskov, der er valgkonsulent og leder af valgenheden i Indenrigs- og Boligministeriet, og tilføjer:

- Jeg kender ikke de konkrete tilfælde, men man må gå ud fra, at der skal mere til i dag.

Sådan kunne det også se ud på de senere forsøg på omvalg, som altså ikke er blevet til noget. Flere af dem har også omhandlet fejl på stemmesedlen.

Ved kommunalvalget i 2005 stod der et Y i stedet for parti-bogstavet Ø ud for Enhedslisten på stemmesedlen i Kalundborg.

Senest ved folketingsvalget i 2015 skete der flere fejl. Blandt andet havde man i en kreds helt glemt at skrive en løsgænger på stemmesedlen. Her gik et større menageri i gang.

- Vi spurgte Danmarks Statistik, hvor mange stemmer der skulle til, for at personen var stemt ind, og så vurderede Folketinget, at det var for usandsynligt, forklarer Christine Boeskov.

Det er altså 36 år siden, der sidst har været omvalg. Og faktisk sendte omvalget ikke ham Venstre-kandidaten, som i 1985 manglede på stemmesedlen, ind i Midtdjurs Kommunes byråd.

- Han kom ikke ind ved omvalget, men blev stedfortræder og kom så senere ind derigennem, siger kommunalvalgsforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

Det giver mening, at Frihedslisten presser på

Men selvom omvalg er både sjældne og ikke nødvendigvis ændrer resultatet, giver det mening, at flere forsøger sig med at få vælgerne tilbage til stemmeurnerne.

Det kan nemlig have en positiv effekt på partiet, hvis krydset igen skal sættes, lyder det fra Rune Stubager, valgforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

- Fra Frihedslistens side kan jeg godt forstå, at de presser på. For der er nok ikke mange, der har hørt om dem. Men det er der efter det her, siger han.

- Mange er i tvivl helt op til valget. Så kommer der et omvalg, kan det gavne Frihedslisten, at flere har hørt om dem nu.

Skal københavnerne stemme igen?

Positiv effekt eller ej, tror Rune Stubager dog ikke, at det bliver i år, at vælgerne skal forbi stemmeboksen og sætte et nyt kryds.

- Jeg skal se det, før jeg tror det. Det er et voldsomt stort maskineri at sætte i gang ved et omvalg. Især hvis det ikke kommer til at betyde det store for mandatfordelingen. Og det tror jeg ikke, at det gør, siger han.

Og fejlen på stemmesedlen er ikke graverende nok, mener han. For "det er ikke svært at se, hvor krydset skal sættes". Derfor tvivler han på, at de manglende afkrydsningsbokse vil føre til færre krydser hos Frihedslisten. Og et omvalg.

Heller ikke Roger Buch peger i retning af et omvalg.

- Det er meget, meget sjældent, at man får omvalg. Det skal være meget graverende fejl. Det er jo en kæmpe proces, og det koster rigtig mange penge, siger han.

Det viser netop historien, siger Christine Boeskov:

- Det forhold, at der ikke har været omvalg siden 1985, siger også en del.

Den 2. december skal den afgående Borgerrepræsentation mødes og behandle kravet om omvalg.

Rettelse klokken 20.42: I en tidligere rubrik stod der 'Frihedspartiet' i stedet for 'Frihedslisten'.

Se valgresultaterne her: