Vidste du, at 14 af landets borgmestre er kvinder?

Eller at to tredjedele af årets kandidater til kommunalvalget er mænd?

I quizzen herunder kan du teste din viden om kvinder i kommunalpolitik. Ved du for eksempel, hvornår Danmark fik sin første kvindelige borgmester, og hvilket byråd der var det eneste med en overvægt af kvinder efter seneste kommunalvalg?

Helt konkret viste tal, som KMD offentliggjorde tidligere på måneden, at 34 procent af kandidaterne til det kommende kommunalvalg er kvinder - en stigning fra seneste kommunalvalg, hvor tallet lå på 31,8 procent.

Men selvom der i dag er flere kvinder på kandidatlisterne, er de stadig underrepræsenterede i forhold til mænd - over 100 år efter at kvinder fik ret til at stille op til kommunalvalg.

- Eftersom der er gået 100 år, handler det her ikke bare om indkøringsvanskeligheder. Det viser jo, at det er et spørgsmål om, hvordan vi har indrettet systemet, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hun er partiforsker ved Københavns Universitet og forsker blandt andet i køn og politik.

- Partierne er for eksempel udfordret af, at kvinder i mindre grad end mænd har lyst til at melde sig til den del af det politiske system.

Blandt andet har hun været med til at udføre et studie, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmerne blev spurgt, om de havde oplevet forskellige former for fysisk, psykisk og seksuel chikane.

- Vi ved fra vores undersøgelse og nogle af de metoo-afdækninger, der har været, at kvinder oplever mere chikane, end mænd gør. Derfor har de måske ikke lyst til at fortsætte i politik eller stille op.

Partier prioriterer forskelligt

En anden - ud af en række - forklaringer skal findes i partiernes rekrutteringsstrategi, fortæller partiforskeren.

- Vi ved, at når partierne skal finde kandidater til kommunalvalg, lægger de vægt på forskellige karakteristika. Du skal være en god politiker, men der er også forskel på tværs af det politiske spektrum, i forhold til hvor vigtigt køn er.

- Der er en tendens til, at køn ligger højere på prioritetslisten hos partierne til venstre for midten, mens partier til højre for midten for eksempel i højere grad lægger vægt på, at der både er selvstændige ervhervsdrivende og forskellige erhverv repræsenteret, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hun mener, at det er vigtigt med en højere grad af kvindelig repræsentation i kommunalpolitik.

- Der er flere argumenter for, hvorfor vi skal have en vis mangfoldighed i kommunalbestyrelser, Folketinget og så videre. Et af dem er legitimitet.

- Hvis du er borger i et land, hvor du ikke kan se dig selv blandt de folkevalgte, er der et problem med den demokratiske legitimitet, siger Karina Kosiara-Pedersen.