De skygger, de larmer, de ødelægger naturen.

Argumenterne mod projekter med vindmøller eller solceller er mange, og hidtil har lokale utilfredse borgere haft held med at bremse eller stoppe mange projekter.

Derfor ønsker Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer landets 98 kommuner, bedre værktøjer til kommunerne, så de kan presse grønne projekter igennem.

Det skal ske med en forpligtende aftale med regeringen og Folketingets partier.

- Det går langsomt, det går trægt, og det er svært. Mange kommuner står i situationer, når de gerne vil sætte vindmøller, solceller eller biogasanlæg op, så rejser der sig borgermodstand, siger er Birgit S. Hansen, der er formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL og borgmester i Frederikshavn Kommune (S).

Der kan være mange væsentlige årsager til, at store energiprojekter i sidste ende ikke bliver til virkelighed, men KL vil tage diskussionen med Folketinget.

- Vi er overhovedet ikke interesseret i at 'overrule' hverken borgere eller organisationer. Men vi er bare realistiske. Det er bare meget svært lige nu, siger hun.

Et af stederne, hvor borgerne kæmper indædt for at stoppe et vindmølleprojekt, er ved landsbyen Stae nordøst for Aalborg.

Her står Britt Jørgensen i spidsen for en borgergruppe mod tilblivelsen af det, der kaldes Energipark Aalborg.

Hun flyttede selv til sin landejendom for at få ro og for at kunne stifte et dyreinternat og hundepension.

En drøm, der forpurres, hvis planerne om 520 hektar solceller - svarende til 728 fodboldbaner - og 19 vindmøller bliver virkelighed på den anden side af hendes hæk.

Den larmende nærmeste nabo vil stresse både hende og dyrene, mener hun.

I dag kan Britt Jørgensen ikke eksproprieres, men bliver rammeaftalen, som KL ønsker det, så vil det udvide grænserne for, hvem der kan eksproprieres, altså tvinges til at afstå sin jord. Det er dog ikke en ønsket løsning for Britt Jørgensen, der vil kæmpe videre mod projektet.

Det er her ved siden af Britt Jørgensens grund, at Energipark Aalborg efter planerne skal anlægges:

- Jeg vil ikke herfra, før jeg er helt sikker på, at det bliver til noget. Men hvis det bliver til noget, så vil jeg herfra hurtigst muligt, siger hun.

Hun tror, at en forpligtende aftale vil skabe endnu større modstand mod store projekter.

- Hvis man laver sådan en aftale, så tror jeg bare, der vil være mere og mere modstand imod det, og det ødelægger jo den grønne omstilling, at borgerne bliver så trætte af det, siger Britt Jørgensen.

- Solcellerne skal være på tagene og facaderne af bygningerne, og vindmøllerne skal ud på havet.

Nødvendigt med grøn energi trods modstand

KL peger på, det i dag er svært at leve op til kommunernes vigtige rolle i målsætningen om, at Danmark skal nå en 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.

I en aftale med Folketingets partier vil kommunerne til gengæld forpligte sig til at nå grønne mål.

I dag hører KL fra borgmestre, at projekter udsættes eller lægges ned på stribe på grund af utilfredshed eller hensyn til naturbeskyttelseslovgivningen.

Mange steder allierer borgerne sig også med advokater og anden professionel hjælp for at stoppe projekterne.

- Der er udtrykket 'not in my backyard'. Altså, hvor man går ind for solceller, men det skal helst være i Sverige, og det er der, vi er nødt til at se, om der ikke er andre metoder, vi kan tage i brug. Det er opkøb af jord, ekspropriation. Det er ikke et kønt greb, men det er en retssikkerhed og økonomisk mulighed for at kompensere, siger Frederikshavn-borgmester Birgit S. Hansen.

Naturen bremser ofte projekterne

Store dele af Danmarks natur er sikret gennem Naturbeskyttelsesloven eller EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.

Hvis borgernes protester ikke er nok til at få kommunen til at ombestemme sig, så kan afstanden til kirker eller gravhøje eller tilstedeværelsen af beskyttede dyrearter blandt andet få grønne projekter til at falde.

Derfor vil KL gerne se på den lovgivning, der eksisterer i dag. De mener, man kan kombinere projekter med vedvarende energi uden at ødelægge naturen, men at lovgivningen i dag begrænser for meget.

- Der må man jo stille spørgsmålet, hvad hvis vi ikke laver den grønne omstilling, så er der jo ikke meget at redde for en Rød Glente, hvis vi er ved at formøble alle værdier og alle ressourser globalt, siger Birgit S. Hansen.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen, men det har ikke været muligt.

Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at ekspropriation var aktuelt ved det konkrete projekt, Energipark Aalborg. Men det er ukorrekt. Her er det projektejerne, der står for opkøb.