I år mangler omkring 130 millioner kroner i kassen på socialområdet i Aarhus Kommune.

Der har også været underskud på området i 2019 og 2020, og næste år ser ikke ud til at blive meget anderledes. Byrådet har ellers afsat 30 millioner kroner ekstra til området, men forvaltningen har ingen forventning om, at udgifterne bliver færre - snarere tværtimod.

Derfor kigger området sandsynligvis ind i endnu et trecifret millionminus.

Flere nedskæringer er derfor uundgåelige, lyder vurderingen fra Anne Kjeld Pedersen, formand for den lokale afdeling af foreningen LEV, der er for mennesker udviklingshandicap, pårørende og andre interesserede.

- Det er nedskæringer for eksempel på bosteder for mennesker, som er så handicappede, at de i den grad trænger til byrådets hjælp – og så vælger et flertal i byrådet at svigte dem fuldstændigt, siger hun.

Tilsyn har truet med lukning

At socialområdet er presset på økonomien mærkes tydeligt ude på kommunens institutioner.

Socialtilsynet har for eksempel truet med at lukke samtlige otte botilbud og fem dagtilbud i område Nord, særligt grundet forholdene på Bofællesskabet Elev. Tilsynets kritik går blandt andet på stor personaleflugt, højt sygefravær og den pædagogiske kvalitet, men Aarhus Kommune har siden fremlagt en handleplan, der indtil videre har afværget lukningen af institutionerne.

Henriette Ottesen er en af dem, der har oplevet konsekvenserne af stramme økonomiske rammer. Hun er mor til Sarah Gadegaard Ottesen på 25, der har boet på et af de særligt kritiserede botilbud i fem år, og som lider af sygdommen Rasmussen Syndrom, der er en form for betændelsestilstand i hjernen, som giver datteren epileptiske anfald.

- Hendes helbred er blevet dårligere af at bo her, forklarer hun.

Henriette Ottesen oplever blandt andet, at datteren ikke får den personlige pleje, som hun har brug for, og så får hun alt for ofte lov til bare at lukke sig selv inde i lejligheden med sin Ipad.

- Hun har for eksempel ikke noget aktivitetstilbud, fordi hun har en konflikt med en anden borger kørende om en plads i bussen til og fra aktivitetsstedet. Den konflikt har stået på i tre år nu og kører stadigvæk, uden at der er nogen, der har gjort noget ved den, siger Henriette Ottesen.

Når Sarah Ottesen får sine epileptiske anfald, får hun desuden vandladning. Derfor har hun naturligt meget vasketøj, som ofte blot får lov til at ligge vådt på badeværelsesgulvet.

- Og så kan jeg komme hver onsdag, som jeg plejer at gøre og bruge en hel dag på at vaske tøj. En hel dag, hvor vi faktisk skulle have hygget os. Men jeg kan jo ikke tage herfra, hvis det hele bare sejler i vasketøj, der lugter af urin, forklarer hun.

Samtidig er der stor personaleudskiftning, hvilket betyder, at kendskabet til de enkelte beboeres behov ikke altid er så stort.

- Det forvirrer én rigtig meget faktisk, siger Sarah Gadegaard Ottesen.

Hør Henriette Ottesens fortælle mere om sine og datterens oplevelser i videoen her under. Artiklen fortsætter under videoafspilleren.

Driftschef for området for Voksen, Job og Handicap i Aarhus Kommune, Natascha Mannemar, kan ikke kommentere på den konkrete personsag, men erkender, at det botilbud, hvor Sarah Gadegaard Ottesen bor, har haft udfordringer.

- Derfor besluttede vi i sommers at lukke det nuværende Elev hus 5 og samtidig åbne et nyt tilbud i huset til samme målgruppe. Den proces er i gang, og vi håber på, at tilsynet godkender det nye tilbud, udtaler hun i et skriftligt svar.

Derudover har kommunen igangsat en række initiativer for at styrke kvaliteten, ligesom botilbuddet har fået et større budget, så der er flere medarbejdere på arbejde. Endelig arbejdes der med kompetenceudvikling af medarbejderne.

- Arbejdet med forbedringerne er i fuld gang nu, og målet er selvfølgelig at gøre Elev til et godt og trygt sted både at bo og arbejde. Det er jo meningen med alle vores indsatser for voksne med handicap – at tilbyde den bedste hjælp og de bedste rammer, vi overhovedet kan, udtaler Natascha Mannemar.

V og SF enige: Der skal flere penge til området

Blandt de nuværende byrådsmedlemmer er der en erkendelse af, at det kunne være bedre på socialområdet.

Ifølge Venstres Gert Bjerregaard er det tydeligt, at der hverken er ressourcer eller hænder nok. Derfor skal der flere penge på bordet, og står det til ham og Venstre skal pengene findes andre steder i kommunen.

- En af de ting, som ligger lige for, er at få flere flygtninge og indvandrere i beskæftigelse, siger han.

- Vi tjener 100.000 per person, der kommer i beskæftigelse – de penge vil vi gerne placere på socialområdet.

I SF er Liv Gro Jensen, der også er forperson i Sociale Forhold og Beskæftigelsesudvalget, enig i, at der skal prioriteres skarpt i kommunens udgifter.

- Kommunernes budgetter er stramme, og i SF fokuserer vi på klima og natur og så på den nære velfærd. Det er simpelthen det, vi prioriterer rent økonomisk, i forhold til andre projekter i kommunen, siger hun.

Men derudover så hun gerne, at der også blev skrabet flere penge ind til kommunekassen.

- Vi vil gerne hæve skatten for at få råd til vores børn, vores ældre og dem, der har brug for hjælp, siger hun.

"De har jo ikke fundet de vises sten endnu"

Anne Kjeld Pedersen fra LEV Aarhus har arbejdet med området i mange år og er derfor flere gange stødt på beskrivelser af forholdene på botilbud som Henriette Ottesens.

Og så har hun flere gange set, hvordan kommunen har sparet på socialområdet, fordi politikerne har valgt at nedprioritere det "i mange, mange år".

- Jeg har været med i mange år, og cirka en gang om året hører jeg Aarhus Kommune sige, at der nu skal omstruktureres. Så de har jo ikke fundet de vises sten endnu. Den her situation kan man ikke omstrukturere sig ud af, de bliver simpelthen nødt til at komme til lommerne, siger hun.

Indtil det sker har hun svært ved at se, hvordan forholdene skulle blive bedre.