Rævekage, kongemager og valgflæsk: Bliv klogere på ordene under valget

Selvom der ikke er tale sådan en ræv med pels og hale, symboliserer ordet mange af de samme ting. Snuhed og list.

For en politisk rævekage bruges eksempelvis, når tildelingen af posterne i kommunerne ikke ser ud som forventet. Måske fordi partier, der ellers sjældent peger på hinanden, gør netop det. Eller når der bliver lavet aftaler bag om ryggen på politikerne.

Valgnatten kaldes også for ”de lange knives nat”. Det skyldes, at timerne, efter krydset er sat, og stemmerne talt op, kan være nervepirrende og fyldt med overraskelser. Og politiske rævekager.

Her kan du se tre vilde rævekager fra tidligere valg.

En kongemager er, som ordet antyder, en person, der ”laver” en konge. Eller en borgmester. Og dem skal der laves mange af efter et valg.

Kongemagere er altså de personer, der påvirker – eller forsøger at påvirke – hvem der skal sidde på borgmesterposterne uden selv at være kandidat til det.

Har man ikke selv mandater nok til at gafle en borgmesterpost, er det nemlig ikke ensbetydende med, at man ikke kan have stor indflydelse på, hvem der så skal have borgmesterkæden om skuldrene. Og lykkes man med det, er man en kongemager.

Når borgmesterposterne i løbet af natten og de næste dage falder på plads, vil ordet 'konstituering' dukke op.

Konstituering er den proces, hvor poster og ansvarsområder fordeles og besættes i de enkelte kommuner. Det konstituerende møde er det første møde i den nye kommunalbestyrelse, og det er her, at borgmesterposten og andre poster låses fast.

Det konstituerende møde skal holdes mellem den 1. og 15. december, som dermed er deadline for at fordele posterne.

Måske er din familie en af dem, der har fejret valgdagen med stegt flæsk på tallerkenen.

Nogle steder har man endda måttet løbe ekstra hurtigt for at tilberede al valgflæsket – hos Tue Nielsen i Varde er tilberedt næsten et kvart ton flæsk.

Men 'valgflæsk' er ikke kun det sprøde stykke kød. Det bruges nemlig også om de løfter, der afgives under valgkampen, og som er lidt for generøse – måske endda tomme. Også kaldet symbolpolitik.

Det kan altså både være aftensmaden på valgdagen, men også de tomme løfter, som nogle vælgere er blevet serveret under valgkampen.

Mange har nok et billede af borgmesterkæden på nethinden – det gyldne smykke, der pryder de nyvalgte borgmestres skuldre.

Et smykke, som viser magt og autoritet. Selvom det ikke er alle kommuner, der har fortsat traditionen med den fysiske borgmesterkæde, er det stadig et ord, der fylder for tiden.

Og de næste dages politiske beslutninger bliver også kaldt ”kampen om kæderne”.

For det er netop, hvad det kommer til at handle om, når stemmerne er talt op. Hvem skal bære borgmesterkæden fremover?