Stephanie Storbank fra Venstre er en af de nye borgmestre, der kan indtage bordenden ved byrådsmøderne i landets kommuner efter dette valg. Hun er 38 år. Og så er hun kvinde.
Og der er valgt rekordmange kvindelige borgmestre ved årets kommunalvalg. Faktisk er 19 af de 95 borgmestre, der er faldet på plads hidtil, kvinder. Ved sidste valg var der 11. Også antallet af kvindelige byrådsmedlemmer, der sidder med rundt om de kommunale forhandlingsborde, er steget.
873 kvinder er valgt ind i landets 98 kommuner. Det svarer til 35,9 procent af kommunalpolitikerne og er en stigning på knap 3 procentpoint siden sidste kommunalvalg.
Og det er rigtig godt for demokratiet, at der er kommet flere kvinder til, mener Kvinfo, som er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling.
- Mangfoldighed er godt. Forskning viser, at vi bliver meget bedre til at træffe beslutninger og til ikke at have blinde vinkler, så mangfoldighed skaber et bedre byråd, siger Henriette Laursen, som er direktør i Kvinfo.
Her kan du se alle de kommuner, som har oplevet en stigning i antallet af kvindelige byrødder.
Men det betyder ikke, at direktør i Kvinfo Henriette Laursen mener, at antallet af kvinder, der er valgt ind, er højt nok.
- Målt på borgmestre er det et fremskridt og endda en rekord, men det går for langsomt. Hvis tempoet fortsætter, skal vi helt hen til 2045 eller længere, før vi får ligestilling i kommunalpolitik, siger hun.
- Hvis vi sammenligner os med resten af Norden, ligger vi bagerst.
At det går langsomt, er valgforsker Niels Nørgaard Kristensen enig i. Han er lektor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet og kalder tempoet ’mystisk’.
- Og så er der også store variationer i den forskellige regioner. Sjælland ligger højt i forhold til Nordjylland, tilføjer Niels Nørgaard Kristensen.
Kigger vi på hele Danmark, er der da også samlet set stadigvæk overvægt af mandlige politikere – både blandt dem med borgmesterkæde om halsen og blandt byrådsmedlemmerne i øvrigt.
77 mandlige borgmestre er blevet valgt ved dette års kommunalvalg. Og så er der 1.561 mandlige byrådsmedlemmer i landets 98 kommuner. Der er altså stadig omtrent dobbelt så mange mænd i kommunalpolitik.
Borgmester vil kæmpe for flere kvinder i byråd
Den forskel kan godt mærkes, også selvom man sidder for enden af det lange bord.
Det fortæller Stephanie Storbank, som netop er valgt ind som borgmester for Venstre i Billund Kommune.
- Vi er jo ikke ret mange kvinder, hvis det skal være repræsentativt for den befolkning, vi skal afspejle som borgmestre. Men også i byrådet er vi for få, siger hun, og tilføjer:
- Det er lidt trist, og allermest fordi jeg tror, det er så enormt vigtigt, at vi kan byde ind med noget forskelligt.
Rundt om bordet i Billunds byråd er fire andre kvinder med til at træffe beslutninger – de resterende 20 medlemmer af byrådet er mænd.
Selvom den generelle tendens ved kommunalvalget er, at flere kvinder er valgt ind i byråd og kommunalbestyrelser, så er det til gengæld gået tilbage i Billund.
I det meste af den tid, Stephanie Storbank har været i kommunalpolitik, har hun ønsket sig større repræsentation.
- Jeg tror, at et byråd med 50/50-fordeling vil give lidt anderledes diskussioner. At man ikke på samme måde har brug for at hævde sig selv på bekostning af andre eller have en lidt mere unuanceret tilgang til tingene, siger hun og understreger, at hun godt selv ved, at hun generaliserer.
Og som borgmester mener hun selv, at hun har chancen for at skubbe lidt på i den rigtige retning fremover. Både ved at ændre tider på aftenmøder og ved at vise vejen frem.
- Jeg og andre kvindelige politikere er rollemodeller, der viser, at man kan godt være kvinde og borgmester og mor samtidig, lige så vel som man kan være direktør i en stor virksomhed og være kvinde og mor.
Forskelsbehandling gør kommunalpolitik mindre attraktivt
Hvordan kan det være, at der stadigvæk er flest mænd? Sådan spurgte en bruger dr.dk’s ekspertpanel på valgaftenen i tirsdags.
Helene havde åbenbart kigget på stemmesedlen og undret sig.
Til det svarede valgforsker Signe Bock Segaard, der er ansat ved Insittutt for Samfunnsforksning i Oslo, at der generelt er flere mænd, der er medlem af et parti, og at partierne selv plejer at sige, at mænd simpelthen oftere takker ja til at blive opstillet ved kommunalvalg end kvinder.
Hos Kvinfo mener direktør Henriette Laursen dog, at der også kan være andre ting, der spiller ind:
- Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at der fortsat er store udfordringer i byrådene med forskelsbehandling på baggrund af køn. Og det betyder, at politik ikke ligefrem er attraktivt for alle at være en del af, siger hun.
For lidt mere end et år siden kickstartede 322 kvindelige politikere en debat om sexisme og krænkelser i politik, både på Christiansborg og i byrådene.
Og hvis vi vil have flere kvinder til at deltage i lokalpolitik, er det nogle af de ting, der skal ændres på, mener Kvinfo.
- Der skal skabes en kultur, hvor der er bedre trivsel, og hvor det bliver taget alvorligt, hvis kvinder kommer og siger, de er blevet udsat for sexisme eller forskelsbehandling, siger hun og tilføjer:
- Ligestillingsministeren har ikke haft øje på, at sexisme og chikane kan være en forhindring for, at vi får en mere ligelig fordeling i politik.
Den midlertidige ligestillingsminister, Mattias Tesfaye (S), har ikke haft mulighed for at give en kommentar inden artiklens deadline.