Rettelse: Det fremgik tidligere, at det i de seks kommuner ikke er lykkedes bogmesteren at blive 'genvalgt to gange i træk'. Den korrekte formulering er, at det ikke er lykkedes dem at genvinde borgmesterposten.

Med kun én dag til krydset skal sættes ved kommunalvalget, er der godt gang i valgkampen rundt om i landet.

Og i seks kommuner har politikerne en særlig god grund til at dele rundstykker og roser ud til vælgerne.

Her er det nemlig aldrig lykkedes en borgmester at genvinde borgmesterposten siden kommunalreformen i 2007.

Det viser tal fra Indenrigsministeriet.

Tre af kommunerne ligger på Fyn, mens de tre andre er fordelt i Jylland og på Sjælland.

Tryk på grafikken herunder og se hvilke partier, der har haft borgmesterkæden i de seks kommuner:

Men i én af dem, Faaborg-Midtfyn, tror Socialdemokratiets siddende borgmester, Hans Stavnsager, at han kan bryde ”traditionen” og gøre det "umulige".

- Hvis vi nu havde haft en socialdemokratisk borgmester i 100 år, så ville jeg nok føle mig presset og synes, at det var pinligt, hvis jeg ikke blev valgt, siger han og fortsætter:

- Men jeg tror på, at der vil være et flertal af vælgerne, som synes, at jeg skal have fire år mere som borgmester. Hvis ikke jeg troede på det, så havde jeg ikke sagt ja til at stå øverst på stemmesedlen for Socialdemokratiet, lyder det.

Lidt mere forbeholden er Kertemindes siddende borgmester Kasper Ejsing Olesen, der også er fra Socialdemokratiet.

- For det første kan jeg godt se, hvordan det har været tidligere. For det andet kommer det også an på, hvad der skal til for, at en vælger veksler sit kryds hos en person.

Alligevel tror han på, at resultaterne er stærke nok til at genvinde magten.

- Da jeg overtog borgmesterposten, havde vi en total katastrofal økonomi. Vi lånte penge bare for at have likviditet nok til ikke at komme under administration. Men med de anvisninger jeg har fået fra byrådet, og det arbejde jeg har gjort, har jeg sikret, at vi har en stabil økonomi, siger han.

I Gribskov Kommune har borgmester Anders Gerner Frost fra lokallisten Nyt Gribskov også læst i historiebøgerne. Derfor er han også meget forsigtig med at glæde sig for hurtigt:

- Jeg er meget ydmyg omkring det at være borgmester, så jeg føler mig på ingen måde sikker. Men jeg har et håb og en tro på, at borgerne faktisk godt kan se, at der er kommet gang i kommunen og styr på økonomien i et bredt samarbejde.

Den hurtige udskiftning

Spørger man valgforsker Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, så har de seks kommuner ikke umiddelbart meget tilfælles. Alligevel tyder historikken på, at de forskellige partier i kommunerne minder om hinanden.

- Der er ikke noget, der binder de her seks kommuner sammen. Udover at den politiske balance er ret lige i de her kommuner. Der er ikke et af de store kommunale partier, som har hævd på kommunen, og som har ufattelig mange af deres vælgere bosiddende i kommunen. Det er kommuner, der er blandet af røde og blå vælgere, men ellers har de ikke noget til fælles.

Derudover kan den naturlige udskiftning også have haft indflydelse på de seks kommuner. Det gælder blandt andet i Faaborg-Midtfyn kommune.

Forud for kommunalvalget i 2017 valgte den daværende borgmester Christian Thygesen (V) helt frivilligt ikke at søge genvalg.

Men den hurtige udskiftning kan også skyldes dårlige sager, forklarer Ulrik Kjær.

- Det kan dels være, at der er nogen, der måske ikke har gjort det så godt, men så kan det også være, at der er nogen personer i oppositionspartierne, der betyder meget i kommunen, eller at der har været naturlig udskiftning på posten.

Og kigger man på statistikkerne, så burde det at være borgmester faktisk være en fordel, mener Ulrik Kjær.

- Normalt plejer magten jo at slide på dem, der sidder øverst - altså borgmestre. Men i Danmark har vi faktisk set ved en række valg, at der er borgmestre, der får overraskende gode valg, altså får en positiv borgmestereffekt, når de første gang søger genvalg.

Den siddende borgmester kan nemlig have en fordel i at have siddet ved magten, fordi vedkommende er blevet set og hørt:

- Der er en politisk kendiseffekt i at have været borgmester i en periode, forklarer Ulrik Kjær.

Men man skal dog huske, at den såkaldte borgmestereffekt blot er et gennemsnit, og derfor er det ikke noget, man kan regne med hver gang.

- Det er ikke alle borgmestre, der løber ind i den positive effekt. Der er også nogen, der kan få den som en negativ effekt. Det kommer helt an på, hvordan man i øvrigt har gjort det i sit borgmesterjob, siger Ulrik Kjær.

Valgkamp til det sidste

Selvom borgmestereffekten kan have indflydelse på politikernes chancer, så har valgkampen også stor effekt, siger Ulrik Kjær.

Derfor er der faktisk god grund til at forsætte med at uddele flyers helt til det sidste sekund, for det er ikke alle vælgere, der har besluttet sig, dagen før dagen.

- Man skal hele tiden tænke på de personlige stemmer. Det kan være meget få stemmer, der nogle gange adskiller den, der lige netop bliver valgt ind, fra den, der lige netop ikke bliver valgt ind, forklarer Ulrik Kjær, og fortsætter:

- Det kan være fem, ti, 15 stemmer, der afgør, om man kommer sejrigt ud af valgkampen. Og hvis kandidaterne er det bevidst, så kan det jo være, at de gør en ekstra indsats helt op til målstregen.

Tag kandidattesten og se, hvem du er mest enig med: