Det er kun lidt over et døgn siden, at Radikale Venstres boligordfører, Jens Rohde, sammen med sine ordførerkolleger i blå blok bekendtgjorde, at de var enige om en skitse til en boligaftale.
Hermed ville de gå uden om regeringen og boligminister Kaare Dybvad (S), der tidligere i går meddelte, at regeringen ikke var lykkedes med at lande en aftale, der blandt andet skulle stikke en kæp i hjulet på boligspekulanter som Blackstone.
Men meget kan ske på 24 timer i dansk politik. Her til aften kunne boligministeren træde ud fra sit ministerium og fortælle, at man har landet en aftale. Der var ingen radikale politikere i syne efter forhandlingerne. Til gengæld var Dansk Folkeparti vendt på en tallerken og gået med i en aftale med regeringen og dens støttepartier.
Herunder svarer DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen, på fire centrale spørgsmål om aftenens dramatiske udvikling.
Hvor stor en sejr er aftalen for regeringen og Kaare Dybvad?
- Det er en kæmpe sejr. Især fordi den radikale boligordfører, Jens Rohde, pustede sig så meget op i aftes, da der tegnede sig en aftale uden om regeringen. I den aktuelle spin-krig er det selvfølgelig tilfredsstillende for regeringen at kunne give De Radikale en ordentlig mavepuster.
- Men i det lidt større perspektiv viser forløbet også, at regeringen kan være manøvredygtig, selv om den er en lille et-parti-regering. Og som en ekstra lille tillægsbonus, så slås de nu – igen – i fuld offentlighed i blå blok.
Hvilke bevæggrunde har DF for at gå med i regeringens aftale?
- Jeg tror, at en af forklaringerne er, at Jens Rohde blev lidt for storskrydende til Dansk Folkepartis smag, da partierne var tæt på en aftale i aftes. DF og Radikale Venstre har det i forvejen anstrengt med hinanden.
- Det spiller nok også ind, at Dansk Folkeparti med en aftale uden den omstridte karensperiode ville være blevet skydeskive i et gigantisk abespil, hvor Socialdemokratiet ville gøre alt for at udstille dem som et parti, der ikke ville hjælpe lejerne mod de onde boligspekulanter. Og så er det også min fornemmelse, at statsminister Mette Frederiksen (S) i denne sag har trukket på sit gode personlige forhold til DF-formand Kristian Thulesen Dahl.
Hvor stiller det Radikale Venstre og Jens Rohde, som har forsøgt at lave aftale med blå blok?
- Lige nu står partiet i almindelighed og Jens Rohde i særdeleshed meget forpjuskede tilbage. Rohde er simpelt hen blevet strategisk udmanøvreret, og det er jo endnu værre, når man har skruet sig så højt op, som han har gjort undervejs.
- Det bliver interessant at se, om det får konsekvenser for Jens Rohde. Regeringens oplevelse er, at der er ballade i alle de sager, han er ordfører på. Men hidtil har der ikke været tegn på, at han ikke har den radikale ledelses opbakning til sin hårde linje over for regeringen.
Hvilke konsekvenser kan aftalen få for forholdet mellem Radikale Venstre og Socialdemokratiet?
- Forholdet er allerede rimelig anstrengt. De Radikale føler ikke, at de skylder Socialdemokratiet noget, efter at Socialdemokratiet holdt dem ude af regeringen efter valget, og partiet vil ikke være et støtteparti på samme måde som SF og Enhedslisten.
- Radikale Venstre har brug for at vise, at de kan samarbejde til begge sider, og den radikale logik er, at når Socialdemokratiet kan lave retspolitik og udlændingepolitik med blå blok, så kan de også lave aftaler udenom regeringen.
- Det er et vilkår, som regeringstoppen er helt klar over. Så det bliver næppe sidste gang, det slår gnister mellem regeringen og De Radikale.
Boligaftalen
- •
Spekulantstop: Der indføres en karensperiode, som betyder, at der efter overtagelse og gennemgribende modernisering af en ejendom skal gå 5 år, før lejefastsættelse må ske efter § 5, stk. 2.
- •
Grønt incitament: Karensperioden på fem år bortfalder, hvis en ejendoms energiklasse hæves med mindst 3 niveauer eller energiforbedres for mindst 3.000 kroner per kvadratmeter.
- •
Huslejebremse: Lejen vil fremover ikke kunne fastsættes væsentligt over det lejedes værdi (i praksis op til 10 procent over), men vil fremadrettet alene kunne fastsættes til maksimalt det lejedes værdi.
- •
Grønt energikrav: Der indføres et skærpet grønt energikrav, så der først kan gennemføres forbedringer efter § 5, stk. 2, når ejendommen er bragt op på energiklasse C eller man har løftet ejendommens energiklasse mindst 2 niveauer.
- •
Forbud mod ’flytte-penge’: Det skal fremover være forbudt for udlejer at tilbyde lejer penge for at opsige eller fraflytte sit lejemål.
- •
Huslejenævn: Der sættes gang i en række initiativer, som vil styrke huslejenævnene og øge gennemsigtigheden i lejeniveauerne.
- •
Besigtigelse: For at modvirke fup-moderniseringer, hvor udlejer udskifter nyere installationer alene for at opfylde beløbskrav, indføres krav om, at lejemålets stand før en 5.2-modernisering skal dokumenteres ved en besigtigelse fra huslejenævnet.