I toppen ligger Rudersdal, mens Tønder befinder sig i bunden.

Sådan er billedet, når man opgør den skattebesparelse, boligejerne i gennemsnit vil få, hvis grundskylden bliver fastfrosset de næste tre år. Sådan som trekløver-regeringen foreslår som led i en politisk aftale om fremtidens boligskattesystem.

Og det er også billedet, når man tegner et kort over, hvor meget boligejerne i gennemsnit betaler i grundskyld. I de fem år fra 2016 til 2020 skal en gennemsnitlig boligejer i Rudersdal betale 166.820 kr. i skat af grundens værdi. I Tønder løber de fem års grundskyld op i 13.220 kr. i gennemsnit.

K: Urimelig særskat

Netop den forskel peger politikerne på, når de argumenterer for, hvorfor det er rimeligt at fastfryse grundskylden. Trods den geografiske skævhed i, hvad boligejerne får ud af det.

- Jeg synes, det er rimeligt, at husejere betaler en del af finansieringen af velfærdssamfundet, men jeg synes, at nogle af de stigninger i grundskylden, ikke er rimelige, sagde finansminister Kristian Jensen (V) efter forhandlingsmøde om boligskatten onsdag.

Det er De Konservative, der har kæmpet for forslaget om at fastfryse grundskylden i yderligere tre år, indtil det nye skattesystem træder i kraft i 2021. Før K kom i regering, fik partiet gennemført fastfrysning i 2016 0g 2017 på de årlige finanslove.

- Det er ikke rimeligt, at nogle mennesker har en særskat, fordi de bor i bestemte områder af Danmark. En direktør i Sønderjylland sidder billigere i boligskatter end helt almindelige gennemsnitlige mennesker gør i hovedstadsområdet og Østjylland. Det er efter vores opfattelse ikke rimeligt, sagde skatteordfører Rasmus Jarlov (K) i forbindelse med forhandlingerne.

Fastfrysningen vil have betydning for de to tredjedel af boligejerne, som på grund af det særlige grundskyldskattestop ikke betaler grundskyld af grundens fulde værdi. Deres grundskyld stiger nu 7 pct. om året. Men en fastfrysning vil den årlige stigning blive annulleret.