I Aarhus må AGF afvise børn, fordi der ikke er plads til dem i hallen til håndboldtræning.

Det fortæller Bjarke Strand, der i 15 år har arbejdet som frivillig håndboldleder i AGF.

Det er både børn og voksne, som jævnligt bliver forhindret i at dyrke sport, fordi Aarhus har en desperat mangel på idrætshaller.

Et næsten enigt byråd har netop hævet idrætsbudgettet med ti millioner om året, men socialdemokraten Steen B. Andersen er endnu ikke parat til at beordre gravemaskinerne startet.

- Vi skal have en klar analyse af, hvor behovet er, så jeg kan ikke svare 100 procent på, at der skal placeres så og så mange haller rundt omkring, siger han.

Derimod vil venstremanden Hans Skou have endnu flere penge til sportshaller, fordi byen vokser.

- Når vi laver udbygningsområder, reserverer vi i dag penge til daginstitutioner, skoler og børnehaver. Der vil vi have fremadrettet, at man også reserverer midler til idrætsfaciliteter, siger han.

Den radikale Rabih Azad-Ahmad er rådmand for sport og kultur, og han vil også have flere halbyggerier så hurtigt som muligt.

- Selvom jeg har skaffet de ti millioner kroner efter en lang kamp med politikerne, så er det ikke nok. Byen kan ikke leve af daginstitutioner og skoler. Vi skal også have noget til folks dyrebare tid, nemlig fritiden, siger Rabih Azad-Ahmad.

Ifølge en undersøgelse fra DGI er Aarhus blandt de ti kommuner i landet, som bruger færrest penge på idræt.

DGI har indsamlet og bearbejdet oplysninger om kommunernes udgifter til idræt fra Danmarks Statistiks Statistikbank.

Disse kommuner bruger færrest penge på idræt