Kampen om borgmesterstolen sker typisk på valgnatten og de følgende dage, når man har fået afklaret, hvem der er stemt ind i den nye kommunalbestyrelse.

Her forhandler partierne med hinanden,og den kandidat, der kan få et flertal til at pege på sig, bliver borgmester.

- I langt de fleste kommuner er der en aftale mellem partierne, om hvem de peger på som borgmester. Men på valgnatten kan alt ske, og det står partierne frit for at skifte side. Når valgresultatet ligger nogenlunde fast, mødes partierne, og så skal de afgøre, om de holder deres aftale, forklarer Martin Vinæs Larsen, valgforsker fra Københavns Universitet.

Som en del af forhandlingerne vil de forskellige partier kræve sig betalt for deres opbakning med udvalgsposter og bestyrelsesposter i de forskellige kommunale forsyningsselskaber.

Forhandlingerne i en konstitueringsaftale mellem partierne. Den bliver først juridisk bindende, når den bliver vedtaget ved et konstituerende byrådsmøde, som skal afholdes inden den 15. december. Her bliver det endeligt og formelt afklaret, hvem der bliver borgmester, og hvordan de forskellige udvalgsposter og kommunale hverv bliver fordelt.

Bliver lokket af de andre partier

Men der er dog tilfælde, hvor aftalerne bliver brudt i tidsrummet inden det konstituerende byrådsmøde.

- I langt de fleste kommunerne er det den borgmester, der bliver meldt ud dagen efter valget, som bliver sat ind. Men nogle gange kan der ske det, at et enkelt kommunalbestyrelsesmedlem eller et helt parti bliver lokket af et af de andre partier til at underløbe den aftale, de har indgået, for at få bedre udvalgsposter eller få borgmesterposten til sig selv.

- Det er et demokratisk problem i de kommuner, hvor der sker de her store skift sker, for det er meget svært for vælgerne at finde ud af hvem skal jeg stemme på, hvis jeg vil have en given borgmester, fastslår Martin Vinæs Larsen.