Valgkampen raser i hver en lygtepæl i landets 98 kommuner her 11 dage før valget. Plakater med håbefulde kandidater til kommunal- og regionsvalget hænger i øjenhøjde som uundgåeligt blikfang.
Små skoleklasser. Lavere skat. Flere varme hænder, lyder nogle af visionerne, der skal veksles til stemmer på valgdagen.
Nogle af kandidaterne vil dog bruge penge på det meste. I DRs kandidattest har samtlige kandidater fået mulighed for at svare på, hvilke områder de ønsker at bruge flere penge på.
Valgets måske mest gavmilde kandidat
En af de måske mest gavmilde kandidater skal vi til den midtsjællandske by Borup i Køge Kommune for at finde. Han hedder Kenni Lars Rasmussen og er spidskandidat for Det Radikale Venstre til kommunalvalget den 21. november
I kandidattesten har han svaret, at der skal bruges flere penge på en lang række områder:
Der skal være en fast grænse for antallet af børn per pædagog i børnehaverne, der skal bruges flere penge på veje og cykelstier, der bør være flere hænder i ældreplejen, flere penge til folkeskolen og kommunen bør samtidig modtage flere flygtninge. Samtidig skal kommuneskatten sænkes for at gøre Køge Kommune mere attraktiv for børnefamilier, der flytter ud af København.
Det er nogle af punkterne på den radikale ønskeliste, der også indeholder visioner om økologisk mad i madordningerne til kommunale elbiler.
Camping-plads-debat med fri fadøl
DR møder Kenni Lars Rasmussen på hjemmebanen i Borup. I moseområdet Dyndet er der onsdag aften lagt op til valgdebat for lokalområdets beboere på Corona Camping. I skæret af de kulørte lamper og tobaksrøgen fra den opvarmede udestue, sidder spidskandidater fra byrådets partier og så radikale Kenni Lars Rasmussen for at debattere hyperlokale og ultranære problemstillinger med de godt 40 vælgere, der er mødt frem.
- Køge Kommune er en vækstkommune. Der sker rigtig meget udvikling. Vi har gennem mange år brugt penge på beton og mursten. Nu mener vi, det er på tide, vi begynder at investere mere i borgerne, deres hverdag, deres velfærd og deres sundhed, forklarer han velvilligt.
Mange kandidater vil styrke velfærden og give skattelettelser
Hvordan hans visioner skal finansieres, vender vi tilbage til. For lange ønskelister finder vi hos flere af kandidaterne i DR's kandidattest. Af de 9.577 opstillede, der har svaret på testen, har 751 givet udtryk for, at der skal flere penge på normeringer i vuggestuer og børnehave, og at der bør ansættes flere i ældreplejen.
Samtidig skal kommuneskatten sænkes, svarer de.
Men det er gratis svar alt den stund, at kandidaterne ikke er blevet spurgt til, hvor pengene skal komme fra i testen, lyder kritikken fra en række eksperter.
Heriblandt Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisation og styring ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
- Det er jo fuldstændig urealistisk, og det kan borgerne jo godt gennemskue. Der er tale om en særlig logik, der knytter sig til et valg. Det er overbudspolitik, og det er valgflæsk. Det er dybest set utroværdigt.
- Det som folkevalgte skal gøre, når de er valgt, er jo at træffe ubehagelige beslutninger frem for at dele ud som den glade giver, siger han.
Kandidattest spørger ikke til finansiering
Når nogle politikere vil sende flere penge til større rækker områder midt i valgkampen, så handler det ifølge Kurt Klaudi om at markere sig i valgkampen. Men det kan man også uden at finde flere penge, siger han.
- De vil gerne synliggøre, at de har fokus på et felt. Men de kunne jo bare gøre det på andre måder. Altså man behøver ikke love penge. Man kan interessere sig for, hvordan man bruger pengene, siger han.
DR's kandidattest har ikke spurgt til, hvordan politikerne ønsker at finansiere ønskerne. Men ifølge forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er der ikke mange penge at gøre godt med.
- Kommunalpolitik foregår i de her årtier på den måde, at hver gang man bruger flere penge på et område, så er man nødt til at skære ned på et andet område. Det er at flytte rundt på pengene, der er essensen for vores kommunalpolitikere, forklarer han.
Du kan godt kalde det en gratis omgang
En anden kandidat, der har sat flere krydser ved velfærdsområder, hvor der bør bruges flere penge, er Torben Jensen, der er formand for Socialdemokratiet i Glostrup og nummer fem på partiets liste til valget. Også han vil bruge penge på børnehaver, cykelstier, veje, flygtninge og en lavere kommuneskat.
- Det er ikke en gavebod fra 1. januar, jeg har trykket på. Men i Glostrup har vi en god økonomi, og så synes jeg, der skal gives penge til områder, der er behov for, hen af vejen.
Men din ønskeliste er jo relativt lang. Hvor skal pengene komme fra?
- Ja, det har du ret i. Men altså. Det kan jeg sgu ikke svare på. Sådan lige her. Så skulle jeg have være lidt forberedt på, hvad du ville spørge om.
Er du måske Danmarks mest gavmilde kommunalpolitiker?
- Ha ha! Ja, tilsyneladende. Det var ikke den måde, jeg så testen på. Jeg ser jo tingene én ting af gangen. Jeg er jo ikke økonom. Så hvis der står, om jeg vil give flere penge til cykelstier, så vil jeg gerne give mulighed for det. Alle de områder, der står i testen, er områder der halter.
Er det ikke det, man kan kalde en gratis omgang?
- Jo, det kan du godt kalde det.
Grusveje hedt emne i Dyndet
På Corona Camping får Kenni Lars Rasmussen og de andre spidskandidater spørgsmål fra de fremmødte borgere. Om grusvejene, der er hullede, men ifølge beboerne heller ikke skal asfalteres. Og om muligheden for at bygge en omfartsvej, der leder den tunge trafik udenom byen.
Omfartvejen er de fleste af politikerne klar til at se på med det samme, lover de, selvom menukortet fra campingpladsens restaurant ellers normalt kun lover stegt flæsk om tirsdagen.
Kenni Lars Rasmussen griner, da DR spørger, om han er landets mest gavmilde politiker, sådan som svarene fra kandidattesten ellers kan tyde på.
- Sådan kan man jo nok godt se på det. Men en ting er at være gavmild. En anden ting er, hvordan virkeligheden præsenterer sig, når vi kommer efter valget.
Stadionbyggeri skal droppes og rådhuset slankes
Og så til spørgsmålet om finansiering. Her har han en plan. Administrationen i Køge Kommune skal slankes, der skal tiltrækkes resursestærke og skattebetalende familier med job til byen, og så skal eliteidrætten nedprioriteres. Det sidste blandt andet ved at sløjfe et stadionbyggeri i kommunen.
Men intet af det er løfter men blot ønsker, siger den radikale politiker, der står i spidsen for et parti, der ved seneste kommunalvalg fik 1,9 procent af stemmerne i Køge og dermed ingen pladser i byrådssalen.
Kan man så ikke kalde det lidt en gratis omgang?
- Det kan man jo godt, men der synes jeg, vi som parti, har den fordel, at vi ikke står til regnskab for det, der er sket i kommunen i de mange år. Så for vores vedkommende er det selvfølgelig en gratis omgang, for vi kan pege på nogle af de ting, vi kan forbedre, siger han.
I den opvarmede udestue foran fællessalen står arbejdsløse Karina Østergaard, der er borger på Dyndet. Her spørger hun kandidaterne, hvordan de vil sikre hende mere stabilt internet. Det virker nemlig ikke, når det blæser, hvæser hun.
Politikernes løfter preller af på hende.
- Jeg tænker mest, at de skal sælge sig selv. Det er det, de går efter. Det er sniksnak det meste.