Der var engang, hvor hjemmehjælperen havde tid til de fleste gøremål i hjemmet.

Man hjalp den ældre eller syge op af sengen, sørgede for at de kom i tøjet, gjorde rent, men man tog også en tur på posthuset, betalte regninger i banken, hjalp med at skrive julebreve, såede køkkenhaven, slog græs, hyggesnakkede eller trøstede over en kop kaffe og bagte brød.

Det fremgår af en beretning om arbejdsopgaver fra en hjemmehjælper i 1975 gengivet til det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Sådan er det ikke længere, og der skal findes tid til selv de mest basale gøremål.

For at få en fornemmelse af, hvordan hverdagen ser ud i 2017, og hvordan hjemmehjælpen bliver modtaget, fulgte vi Lita Vadsager de første timer af hendes arbejdsdag som SOSU-hjælper i Hjørring Kommune.

Klokken 6.45: Lita møder ind

Lita Vadsager har arbejdet som SOSU-hjælper i de seneste fire til fem år. På en almindelig hverdag møder hun ind klokken kvart i seks, og klokken syv holder hun møde med de andre SOSU'ere for at koordinere dagens arbejde.

Herefter skal Lita Vadsager afsted på borgerbesøg.

Udover arbejdsopgaver hos borgeren er Lita Vadsager også forflytningsvejleder, hvor hun hjælper sine kollegaer med at undgå tunge løft og med råd til, hvad de skal gøre, hvis de står i en vanskelig situation med at flytte en borger fra et sted til et andet.

Klokken 7.45: Første stop på ruten

Fra Hjørring går turen til Lønstrup, en strækning på knap 20 kilometer. Her bor Ole og Inger Lise Jønsson.

Ole skal have smørret creme ud og have støttestrømper på, og det har SOSU-hjælperen hjulpet med i den periode, hvor Lise, der normalt selv hjælper ham, har været syg.

- Jeg har selv været syg nu her, og har derfor ikke været i stand til at gøre de ting for min mand, som han får gjort her af hjemmeplejen, og det er selvfølgelig dejligt at se, at det hele 'funker', selvom jeg ikke har kunnet hjælpe, fortæller Inger Lise.

Siden paret i sommer begyndte at få hjælp i hjemmet fra kommunen, har der været mange forskellige hjælpere på, men det gør ikke så meget, siger Inger Lise.

Hun er godt tilfreds med den hjemmepleje, de får.

- Vi har ikke oplevet nogen, der ikke har været søde, og nu kender vi de fleste af dem, der kommer her.

- De har meget at se til, men de har aldrig så travlt, at de ikke har tid til at give en ordentlig behandling og et frisk ord. Vi ved, at vi kan tage en snak med dem, og jeg føler ikke på nogen måde, at vi ikke får den hjælp, vi skal have, siger Inger Lise.

Klokken 8.00: Tiden er knap

Næste stop er også i Lønstrup, i et rækkehus, hvor Inger Nielsen på 92 år holder til.

Hun faldt i 2010 og brækkede benet, og har siden dengang haft brug for hjælp fra kommunen.

Her skal der smøres madder, Inger Nielsen skal have støttestrømper på, og så skal der vaskes op og redes seng.

Siden Lita Vadsager blev ansat i Hjørring Kommune har man skåret i midlerne til rengøring hos de ældre, og det betyder, at de ældre i stedet for at få gjort rent hver anden uge nu får det hver tredje uge.

Det mærker Inger Nielsen også. Hun føler, at rengøringen er blevet ringere i den periode, hun har haft behov for hjælp.

- Rengøringen er ikke den samme, som før i tiden. De har ikke tid til at nå det i dag. Det er umuligt, siger hun.

I Hjørring Kommune bliver man bevilget en rengøringspakke på enten 45 minutter eller 75 minutter.

Specielt med den lille pakke giver det udfordringer, når der kun bliver gjort rent hver tredje uge, fortæller Lita Vadsager.

- Det er nogenlunde den samme tid, som de havde før, men et toilet der ikke er blevet gjort rent i tre uger er sværere at gøre rent. Og de får kun skiftet sengetøj, hvis de har en stor pakke. Det kan også være langt tid at ligge i det samme sengetøj, specielt henover sommeren. Nogle af borgerne får i forvejen medicin, fordi de sveder meget, siger hun.

Faktisk kan manglende rengøring påvirke de ældres humør, mener Lita Vadsager.

- Borgerne bliver kede af det, når de har et grimt hjem, siger Lita, der selvom hun prøver at undgå det, er med til at tage skidt med indenfor på de mange besøg, hun som SOSU-hjælper aflægger.

Inger Nielsen så gerne, at rengøringsstandarden var som før og gerne lidt bedre.

- Jeg ville gerne have det gjort hver fjortenes dag eller en gang om ugen, siger hun.

Klokken 8.40: Der dokumenteres

Kort efter ruller Lita Vadsagers lille, hvide bil ind hos Erik Majlund, der er i gang med et genoptræningsforløb.

Her går hun i gang med at lave morgenmad. Den står i dag på øllebrød.

Især på rehabiliteringsforløb fylder dokumentationen en del af arbejdstiden for Lita Vadsager.

Her skal der fra gang til gang noteres i genoptræningsplanen, så man ved, hvordan det går med at opfylde målene for Erik Majlunds rehabilitering. Derudover skal det kontrolleres grundigt, om han får det rigtige antal piller.

- Dokumentation fylder en del, siger Lita Vadsager.

- Det kan knibe med alt det, man skal nå, men nogle dage er der også mere at skrive, end der er på andre.

Klokken 9.00: Nødkald fra en borger

Sidste stop på ruten i selskab med DR Nordjylland bliver også det længste.

Karen Nielsen på 90 år har boet i det samme hus, siden hun var 16 år, og hun har ikke i sinde at forlade det. Ikke før 'hun bliver båret derfra'.

Lita Vadsager har omkring 50 minutter hos Karen, der blandt andet skal have en af sine to ugentlige bade, have sengen redt og have vasket op.

Alt i alt er der mange gøremål på en arbejdsdag, hvor der også skal findes tid til at køre frem og tilbage mellem de forskellige borgere.

- De fleste folk er søde og rare og glade for, at vi kommer, og det smitter jo af på ens eget humør, og folk vil meget gerne snakke, for vi er måske den eneste, de ser hele dagen. Men der må vi nogle gange korte dem af, og det er lidt hårdt, siger Lita Vadsager.

Hun så gerne, at politikerne blev bedre til at tage højde for de mange minutter i bilen. I Lita Vadsagers tilfælde ender det nemt med 80 til 100 kilometer på en dag, og det er tid, der i sidste ende skal tages fra borgeren, når man skal hele vejen rundt.

- Dagen ser uoverskuelig ud om morgenen, men vi håber altid, at det går. Og det gør det som regel også. Vi klarer det, slår hun fast.

Før Lita Vadsager bliver færdig hos Karen Nielsen, får hun et nødkald fra en borger.

Hun er faldet og Lita Vadsager skal med nogle kollegaer ud og hjælpe hende på benene igen.

Endnu en opgave er dermed føjet til listen over gøremål.