I Horsens er Peter Sørensen (S) blevet genvalgt som borgmester.
Borgmesteren og hans parti, Socialdemokratiet, har fået 13 mandater ligesom det seneste kommunalvalg. Dermed tager partiet næsten halvdelen af byrådets 27 pladser.
- Vi har lige lavet en konstitueringsaftale, der peger på mig som borgmester. Jeg har sagt hele tiden, at jeg ville have en bred aftale, og det har alle partier skrevet under på, og så laver vi de endelige forhandlinger i morgen, siger Peter Sørensen.
Venstre beholder også det samme antal mandater i Horsens' byråd, således at de forsat har syv mandater. Dansk Folkeparti går frem med et enkelt mandat fra to til tre.
(Foto: © Sarah Friis Elkjær DR Østjylland)
