De samlede kommunale udgifter til landets ældre har været stort set uændret siden 2013, hvor det seneste kommunalvalg blev afholdt. Det viser en analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Men det skal være slut, lyder det fra godt halvdelen af landets byrådsmedlemmer, som i en rundspørge foretaget af DR Nyheder svarer, at de vil bruge en større andel af det kommunale budget på ældreområdet, end det er tilfældet i dag.

En af dem er SF-spidskandidat og viceborgmester i Odense, Brian Dybro. Han peger på, at der i de kommende år ventes at være flere plejekrævende ældre i Odense Kommune, og derfor er det nødvendigt at sætte flere penge af til ældreplejen.

- Hvis vi ikke gør det, så skal vores personale bare løbe endnu stærkere, end de gør i forvejen, og det er simpelthen ikke holdbart. Hverken for de ældre eller sosu-assistenterne, siger Brian Dybro.

Et flertal bestående af de røde partier i byrådet i Odense har allerede lavet en aftale om en såkaldt ”velfærdsprocent”, som betyder, at man lader kommuneskatten stige for at få råd til mere velfærd.

- Det er en lillebitte skattestigning, hvor vi har øremærket pengene til børn, unge og ældre. Og til næste år giver vi 21 millioner kroner til at løfte hjemmeplejen. Det er simpelthen så afgørende, siger Brian Dybro.

Klippekort har givet lykke i Aabenraa

I Aabenraa Kommune har borgmester Thomas Andresen (V) ligeledes svaret, at kommunen i de kommende år bør afsætte flere penge til ældreområdet end i dag.

Byrådet i Aabenraa Kommune har på næste års budget allerede afsat cirka 22 millioner kroner til ældreområdet, ligesom plejehjemmene bliver tilgodeset med omkring halvanden millioner kroner yderligere. Samtidig kommer der dog flere ældre til, og derfor kan man ikke nødvendigvis forvente, at pengene medfører højere kvalitet.

Og der skal da også mere til, mener Aabenraa-borgmesteren.

- Vi har en god kvalitet i forvejen, men vi vil gerne have, at der er nogle bedre normeringer på, vi vil gerne have nogle flere varme og måske, at der er tid til nogle andre ting, siger Thomas Andresen.

- Vi har jo set lykken, som klippekortene har givet, altså nogle af de her velfærdspuljer, hvor der gives mulighed for lidt mere tid, og det vil vi gerne udbrede yderligere, siger han.

Se hvor mange plejehjemsbeboere en nattevagt skal passe i din kommune. Artiklen fortsætter under kortet.

Lyder som valgflæsk

Hos Seniorrådet i Aabenraa noterer formand Hanne Priess Larsen sig dog, at der om få uger er kommunalvalg, og her skal man ifølge hende finde en del af bevæggrunde for, at lokalpolitikerne vælger at prioritere ældreområdet.

- Det lyder som en omgang valgflæsk her oppe til valget. Jeg kan ikke opfatte det anderledes, siger Hanne Priess Larsen.

- Ude på vores plejecentre er tyngden blevet større, og der er ikke kommet flere varme hænder. Det vil sige, at de ansatte ikke har tid til for eksempel at følge beboerne ud og gå en tur, siger hun.

Blandt de byrådsmedlemmer, som i rundspørgen svarer, at der ikke er behov for at øge midlerne til ældreområdet, finder man den socialdemokratiske viceborgmester i Rødovre, Jan Kongebro.

Han mener, at kommunen bør afsætte samme andel af budgettet til ældreområdet som den gør i dag

- I Rødovre er hele ældreområdet vores allerhøjeste prioritet, og det har det været i mange år, og det vil det også fortsat være. Vi satser på, at alle har det godt, og vi sørger for, at alle ældre har det godt i Rødovre, siger Jan Kongebro.

- Når jeg så har valgt at svare, at vi ikke behøver at sætte yderligere af, så er det fordi, at vi sætter rigtig mange penge af til det, og det skal vi også, siger han.

DF-spidskandidat: Ikke behov for flere penge til ældre

Heller ikke Dansk Folkepartis Liselott Blixt, der er viceborgmester i Greve og samtidig partiets sundhedsordfører på Christiansborg, mener, at det lokale byråd bør afsætte flere midler til ældreområdet end i dag.

Hun har samme argumenter som Jan Kongebro i Rødovre om, at den nuværende ældrepleje i kommunen faktisk er rigtig god.

- Lige her og nu har vi en rigtig god service i Greve Kommune, og derfor mener jeg ikke, det er her og nu, at vi skal sætte flere penge af til området.

- Det kan altid gå bedre, men det er også noget med, hvordan vi prioriterer vores midler, og hvordan vi strukturerer det, siger Liselott Blixt.

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er på ingen måde overrasket over, at lidt over halvdelen af de nuværende byrødder vil bruge flere penge på ældreområdet.

Han henviser blandt andet til, at der i de seneste år er mange tusinde flere folkepensionister i Danmark. Derfor er ældreområdet et oplagt fokusområde for politikerne.

- Vi er gået fra 900.000 til 1,1 million folkepensionister, og det er klart, at politikerne ved, at der er mange flere vælgere derude, som selvfølgelig går op i ældrepolitik. En række målinger viser, at hos vælgerne er det her en topscorer, og så bliver det selvfølgelig også en topscorer hos politikerne, siger Roger Buch.

Er det populistisk?

- Ja, men det er også at forholde sig til en virkelighed, hvor der bliver flere og flere ældre. Vi har fået 220.000 flere ældre over de sidste otte år, og når vi kigger otte, 16, 24 år frem i tiden, så går vi altså fra 1,1 million ældre til 1,5 million ældre, så ældre er en permanent dagsorden, som kommer til at præge alle valg lige så langt frem, vi kan se, siger kommunalforskeren.