Politikerne har siden lørdag erobret lygtepælene landet over, og der er kamp om opmærksomheden. Det har fået en række kandidater til at gå lidt anderledes til værks.

I Vordingborg Kommune har byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti Jesper Adler hængt sig selv på hovedet for at skærpe vælgernes interesse ved valget den 21. november. Jesper Adler har opsat 200 valgplakater, hvoraf langt de fleste vender på hovedet.

- Når man vender tingene på hovedet – så ser man også tingene fra en anden vinkel. Og det er det, jeg gerne vil gøre i kommunalbestyrelsen, siger Jesper Adler.

Flere har også fulgt trop. I Vordingborg vender Jesper Adlers partikammerat Per Damkjær Juhl (K) også på hovedet, i Favrskov Kommune vender Simon Buus Olsen (I) på hovedet, og i Sorø vender borgmesterkandidat for Socialdemokratiet, Anne Madsen på hovedet et enkelt sted.

- Det kan virke fjollet, men det allervigtigste i en valgkamp er at komme i dialog med folk, siger Anne Madsen.

Hun har også med vilje kaldt sig selv for borgermesterkandidat i stedet for borgmesterkandidat. Og det sætter gang i debatten, oplever hun:

- Folk siger: Kan hun ikke engang stave? Hvordan kan hun så blive borgmester? Men der er mange måder at komme i kontakt med folk, griner Anne Madsen, som med sit ordspil ønsker fokus på, at en borgmester arbejder for borgerne.

Og de omvendte politikere er ikke ene om at forsøge at skille sig ud fra mængden.

Den konservative politiker Helge Adam Møller, der er opstillet i Næstved, har også valgt en utraditionel metode til at få vælgernes opmærksomhed. Hans valgplakat er nemlig ikke prydet med et foto – men med en tegning.

- Jeg hørte en valgforsker beklage sig over, at alle kandidaterne hængte dødkedelige portrætter op i lygtepælene. Så kom jeg i tanke om, at jeg havde en karikaturtegning liggende. Den er jo lidt anderledes end de sædvanlige fotos, så den snuppede jeg.

Reaktionerne har da også primært været positive:

- Når jeg har sat den op, og folk har set den, synes de, at den er sjov og anderledes. Der har kun været positive reaktioner indtil i går, hvor et ældre ægtepar sagde til mig, at jeg ikke skulle have valgt den tegning. De mente, at jeg var pænere i virkeligheden, så det var i virkeligheden også en positiv reaktion, siger Helge Adam Møller.

Nogle af Alternativets plakater er lavet med indbygget refleks, så ordet "Håb" toner frem, når lyset falder på dem i mærket. Andre har deres kæledyr med på plakaten.

Og selvom det i manges øjne ser lidt spøjst ud, giver det god mening at forsøge sig med nye metoder.

Det mener Peter Nissen, der er partner i reklamebureauet Makers i Randers:

- Det er vigtigt, at man kan afkode plakaten på afstand. De hænger jo på lygtepæle, og du har et sekund til at fange budskabet, siger han.

I Syddjurs har Michael Skaaning Johansen (R) haft sin datter til at tegne valgplakater, mens Radikales Kresten Bjerre i Odder har sat runde valgplakater op.

- De står ud fra mængden, så det er et godt initiativ. Så længe man er én blandt mange, så virker det som et godt tiltag, siger Peter Nissen.

Skal politikerne derimod brænde igennem med et politisk budskab, skal det være kort og præcist, for at fange vælgerne.

- Det skal være nærværende budskaber med relevans i kommunen og ikke blot henvise til det landsdækkende parti, siger han.

Men kunsten er også at være yderst præcis. For en valgplakat i lygtepælen skal kunne afkodes på meget kort tid:

- Der er kun et par sekunder til at afkode plakaterne, når du kører forbi.

Vælger politikerne derimod at kaste sig ud i længere budskaber, skal de i den grad også holde tungen lige i munden.

Ifølge direktør i retorikvirksomheden Rhetor, Jesper Troels Jensen, kan et godt valgslogan virke godt på vælgerne, men han mener også, at der er meget langt mellem de geniale.

Et slogan som: "Jeg siger det, som det er" er ifølge Jesper Troels Jensen for gængs og for plat:

- Når alle kan bruge det til enhver tid, dur det slet ikke.

Én af dem, der måske har ramt rigtigt, er Lene Hatt, der opstiller for SF i Guldborgsund Kommune. Hendes valgslogan lyder: "Ikke så meget pjat - stem på Lene Hatt".

- Det er et af de mere festlige indslag, så det kan godt bruges til noget. Det løser det ene problem, at man skal kunne huske folks navn. Men det siger ikke noget om politikken.

Ifølge Indenrigsministeriet er der ingen regler hvorvidt, man må hænge på hovedet i lygtepælene, eller om de må prydes med kæledyr, da loven blot definerer en valgplakat som "en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2."

Trykkerierne har aldrig lavet flere valgplakater end i år. Valgplakater med eller uden slogans må hænge i gaderne fra i dag og frem til d. 29. november.