V beholder borgmesterpost i Rudersdal trods tilbagegang

Mens det politiske landskab er under forandring, bliver Jens Ive genvalgt som borgmester.

Jens Ive (V) har været borgmester siden 2013. (Foto: © Sofie Mathiassen, Scanpix)

Rudersdal beholder deres borgmester Jens Ive (V), som har haft borgmesterkæden siden kommunalvalget i 2013.

Selvom borgmesteren er den samme, er der rykket en del rundt på de politiske brikker i kommunen.

Både når det gælder partiernes størrelse og repræsentation.

Dansk Folkeparti har måtte sige farvel til deres ene plads i byrådet, mens Konservative har fordoblet sit mandattal, så de nu er oppe på 4 mandater.

Borgerne i Rudersdal har et partinavn på stemmesedlen, som ikke findes andre steder – nemlig Lokallisten (L). Ved sidste valg var Lokallisten kommunens næststørste parti, men de er nu rykket ned på en fjerdeplads.