Håndværkere og sosu-assistenter skal ikke gå på pension samtidig med højtuddannede akademikere.

Det er hovedbudskabet i det udspil, som Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, præsenterer her til middag. Partiet har besluttet at gå til valg på en differentieret pensionsalder, der tager højde for antallet af år på arbejdsmarkedet og tilgodeser nedslidte personers behov for at gå tidligere på pension.

- Når vi foreslår det, så er det, fordi der er nogle grundlæggende problemer i vores pensionssystem. Vi kan træde ud af arbejdsmarkedet på den samme dato – velvidende at vores arbejdsliv er utroligt forskelligt. Især mange ufaglærte og faglærte har arbejdet mange flere år end andre, siger Mette Frederiksen.

Pensionsalderen øges løbende

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet gradvist at hæve pensionsalderen frem mod 2030, således at pensionsalderen til den tid lyder på 68 år mod 65 år i dag. Det skal øge arbejdsstyrken og derigennem skabe luft i dansk økonomi.

Socialdemokratiets formand besøgte selv Læsø Fiskeindustri i sidste uge, hvor hun talte med ansatte, der igennem et langt arbejdsliv har svært ved at få udsigterne til en senere pensionsalder til at hænge sammen med et hårdt, fysisk arbejde.

- Vi vil insistere på, at vi som samfund passer på dem, der har arbejdet i mange år og som ikke bare kan blive ved. VI kalder det værdig tilbagetrækning.

- Det er klart, at det her forslag retter sig primært mod de, der har flest år på arbejdsmarkedet og det hårdeste arbejdsmiljø. Sosuassistenter, hjælpere, folk, der arbejder på slagterier, og bygningsarbejdere. Men der vil også være nogle sygeplejersker og pædagoger, der kan blive omfattet af det her.

Kan ende med millardregning

Socialdemokratiets udspil indeholder samlet syv principper for ”en nyt ret til tidlig folkepension,” som partiet formulerer det i udspillet. Hvordan det i sidste ende skal strikkes sammen, vil Mette Frederiksen diskutere med arbejdsmarkedets parter efter et valg, hvis hun ender med at sætte sig i statsministerstolen.

Af samme grund er partiet ikke klar med en præcis regning for udspillet, der kan ende med en prisseddel på flere milliarder kroner afhængig af antallet af personer, der omfattes.

Den gradvise forøgelse af pensionsalderen stammer fra det såkaldte velfærdsforlig i 2006, hvor den daværende VK-regering sammen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti aftalte at lade pensionsalderen stige i takt med den højere gennemsnitslevealder.

Ingen plads til lavere pensionsalder på kort sigt

For et par måneder siden konkluderede Det Økonomiske Råd med overvismand Michael Svarer i spidsen, at der er plads til at lempe indfasningen af pensionsalderen på den lange bane. Men overvismanden, der også er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, advarer mod, at der på kort og mellemlangt sigt ikke er et råderum til at foretage ændringer uden at finde pengene et andet sted.

- Vi siger, at der er luft i dansk økonomi på langt sigt. Man kan godt lave ændringer i pensionssystemet uden at sætte de offentlige finansers robusthed over styr, siger han og fortsætter:

- På det korte sigte kører vi på grænserne af budgetloven. Vi har små underskud, som, vi regner med, bliver til et lidt større overskud. Men så begynder de store demografiske udviklinger i dansk økonomi.

- Frem mod 2040 er vi i demografisk modvind på de offentlige finanser. Det vil sige, at hvis man laver noget, der lemper der, så skal der være et modtræk, som strammer, så de offentlige finanser har et fornuftigt forløb frem mod 2040, siger han.

Intet behov hvis førtidspension fungerer

Det vil med andre ord betyde, at ændringerne skal finansieres ved eksempelvis at få flere i arbejde på anden vis eller ved at hæve skatter og afgifter.

Derudover er differentieret pensionsalder ikke de eneste løsning, forklarer overvismand Michael Svarer. Allerede i dag kan nedslidte personer lade sig pensionere, hvis de får tilkendt førtidspension eller seniorførtidspension.

- Det er klart, at hvis der er nogle grupper, som har svært ved at blive på arbejdsmarkedet, og at deres arbejdsevne er reduceret, så er det meningen, at de andre ordninger skal virke der og hjælpe de personer til at få en ordentlig alderdom, forklarer han.

- Hvis de systemer virker hensigtsmæssigt, så bør der ikke være behov for en differentieret pensionsalder.

Socialdemokratiet præsenterer sit udspil klokken 12.00.