En milliard kroner.

Sådan lyder måltallet for den effektivisering af Forsvaret, som netop er blevet sparket i gang af Forsvarsministeriet.

Eksempelvis skal konsulenterne, der er sendt ud for at se på Forsvarets økonomi, finde effektiviseringer for mindst 600 millioner kroner på det operative område: Det vil sige områder som hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Det fremgår af kommissoriet fra Forsvarsministeriet, som samtidig slår fast, at de potentielle effektiviseringer ”skal kunne gennemføres uden i nævneværdig grad at begrænse Forsvarets nuværende evne til at løse opgaver i national eller international sammenhæng”.

Men den køber de to militæranalytikere, Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, og Kristian Søby Kristensen, seniorforsker på Center For Militære Studier på Københavns Universitet, ikke.

- Vi er altså derude, hvor jeg vil mene, at den der båd med, at effektiviseringer ikke går udover de operative kapaciteter, den er sejlet, siger Peter Viggo Jakobsen.

Kristian Søby Kristensen supplerer:

- Det bliver svært at komme i mål med de her effektiviseringer på en måde, som ikke reducerer Forsvarets evne til at udføre de opgaver, som man allerede udfører i dag.

Før partierne bag forsvarsforliget skal tage stilling til, om der skal spares for en milliard kroner nogle steder i Forsvaret, skal der i de kommende måneder laves en omfattende budgetanalyse.

Analysen skal munde ud i en spiseseddel med flere mulige effektiviseringer, som politikerne så skal tage stilling til frem mod indgåelsen af det kommende forsvarsforlig.

Ifølge politikerne er der ikke tale om besparelser, men effektiviseringer, fordi de penge, man måtte finde, skal blive i Forsvaret.

Forhandlingerne om det nye forsvarsforlig starter til efteråret.

Skær ned på opgaverne

I regeringsgrundlaget lægges der op til et ”substantielt løft” af Forsvaret, ligesom USA's nye præsident, Donald Trump, flere gange i skiftende toneleje har gjort det klart, at de europæiske NATO-medlemslande bør øge deres forsvarsbudgetter.

Men i Peter Viggo Jakobsens øjne er det ikke Forsvarets økonomi, der er et problem. Det er forholdet mellem de opgaver, politikerne vil have Forsvaret til at løse, og så størrelsen på Forsvarets budgetter.

Derfor bør politikerne overveje at skære ned på de opgaver, som Forsvaret skal løse i fremtiden:

- Det generelle problem er, at der er et misforhold mellem det, politikerne godt kunne tænke sig, og det Forsvaret efterhånden kan levere. - Det bliver altså svært at blive ved med at levere det, politikerne mere eller mindre tager for givet. Og jeg er ikke helt sikker på, at de har forstået, hvor presset Forsvaret er.

Kristian Søby Kristensen er enig. Han opfordrer politikerne til at tænke sig grundigt om, før de eventuelt skærer nogle penge væk et sted i Forsvaret:

- Det heldige, når man er politiker, er, at man kan skrue på budgettet, men man kan jo også skrue på forventningerne, siger han.

Han peger på, at Forsvaret i det indeværende forlig har sparet 2,7 milliarder kroner af det samlede budget.

Det betyder ifølge seniorforskeren, at der er grænser for, hvor meget mere man kan barbere ned på budgettet, uden at det får konsekvenser for Forsvarets evner til at løse opgaver herhjemme og i udlandet.

- Man risikerer simpelthen at reducere paratheden og muligheden for, at Forsvaret faktisk kan levere de kapaciteter, som man på papiret stadigvæk har, siger Kristian Søby Kristensen.

Effektiviseringer kan ramme forsvarets robusthed

Baggrunden for budgetanalysen og målet om at finde en milliard kroner på Forsvarets budgetter er, at Forsvarets udgifter stiger fra næste år.

I 2018 mangler der 518 millioner i forhold til det nuværende budget, og i 2020 er tallet 841 millioner kroner.

Det vil med andre ord sige, at hvis regeringen med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen vil sikre så meget som én ekstra patron eller én ekstra soldat, skal der findes på den dyre side af 841 millioner kroner under efterårets forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

Det er især indkøbet af de nye kampfly, der får Forsvarets budgetter til at stige. Men også andre forhold som øgede udgifter til veteraner med PTSD og annullerede besparelser på Beredskabsstyrelsen finansieres på Forsvarets budgetter fra næste år.

Kristian Søby Kristensen kalder de 841 millioner kroner for irriterende ekstraregninger for Forsvaret, fordi det er en lille milliard kroner, der ikke styrker robustheden i forsvaret.

- Effektiviseringerne skal dække noget, der er i kanten af Forsvarets kerneopgaver. Det her provenu, hvis man kan finde det, bliver hentet på kerneopgaverne og bliver brugt på noget, der er på kanten af, hvad Forsvaret skal kunne, siger han.

Peter Viggo Jakobsen mener i stedet, at politikerne og Forsvaret i stedet skulle blive enige om, hvilke opgaver man vil og kan løse med de penge, man giver Forsvaret:

- De kan ikke blive ved med at effektivisere sig ud af det. Vi har sådan set effektiviseret relativt meget i de seneste år. Og hvis man sammenligner med andre NATO-lande, så har vi altså et pænt effektivt forsvar.

S og DF: Fint med en analyse af økonomien

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har ikke ønsket at kommentere udtalelserne fra de to militæreksperter.

Tilbage i januar udtalte han dog, at det altid er godt at gå offentlige institutioner efter i sømmene for at se, om skattekronerne bliver brugt bedst muligt:

- Man er nødt til at se på, om det kan løses mere effektivt i Forsvaret. Så må vi jo se, hvad det i givet fald kommer til at gå ud over, og så må vi tage højde for det, sagde han i sidste måned.

Netop den pointe deler Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Henrik Dam Kristensen, forsvarsordfører for Socialdemokratiet, kalder det en nødvendighed at få kigget økonomien i Forsvaret igennem, inden der skal forhandles forsvarsforlig. Men for ham er det ikke vigtigt, om man når målet om at finde effektiviseringer for en milliard:

- Kan målet nås, er det fint, for så har der været en forkert disponering af pengene. Kan vi ikke, er det også fint, for så ved vi, hvad udgangspunktet er, når vi skal til at forhandle.

Marie Krarup, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, regner med at det bliver svært at finde en milliard kroner på Forsvarets budgetter. Hun mener heller ikke, at der er opbakning til at svække Forsvarets evner til at løse dets opgaver i forsvarsforligskredsen.

- Det må ikke gå ud over de operative kapaciteter, og det er der ikke nogen i forligskredsen, der vil nikke ja til, siger hun.