'Uvederhæftig' og 'en ekstrem grad af kynisme'.

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, er en af de politikere, der nu retter en hård kritik af fødevareminister Rasmus Prehn (S). Det handler om nedgravningen af de millioner af mink, som blev aflivet tilbage i november.

Rasmus Prehn har flere gange sagt, at det blev nødvendigt at grave mink ned ved Holstebro og Karup, fordi forbrændingsanlæggene sagde, at de ikke kunne brænde særlig mange mink af. Bagefter kom forbrændingsanlæggene så ifølge ministeren løbende og sagde, at de alligevel godt kunne have brændt mange flere af, men da var det for sent.

Men DR Nyheders afdækning viser, at den opgørelse over kapacitet, som Prehn bruger som forklaring, hviler på et meget spinkelt grundlag.

- Det er en ekstrem grad af kynisme. Det er jo at bruge forbrændingsanlæggene som dem, der, om man så må sige, sov i timen og ikke var i stand til at levere opgaven. Nu viser det sig, at det er stik modsat. At forbrændingsanlæggene var klar og efter en prøvebrænding var klar på at løse opgaven. Det er simpelthen uvederhæftigt, siger Troels Lund Poulsen.

Kort fortalt handler det om et notat, som Miljøstyrelsen lavede den 3. november. Notatet kom frem til, at forbrændingsanlæggene dagligt kunne brænde mellem 360 og 408 ton mink af om dagen. Det var langt fra det behov, der var i de uger, hvor mere end 30.000 ton skulle bortskaffes på to uger.

Men notatet byggede på et regnestykke baseret på oplysninger fra bare ét enkelt anlæg. Og opfølgende opkald til udvalgte anlæg ændrede ikke på den samlede vurdering i notatet.

Forbrændingsanlæggene siger dog selv, at de først bad om at få et prøvelæs, før de kunne give et præcist svar. Det kom efter få dage og viste, at de kun tage det dobbelte af, hvad myndighederne vurderede.

'Fuldstændig uacceptabelt'

Forløbet får kritik fra begge sider i Folketinget. Enhedslistens gruppeformand og coronaordfører Peder Hvelplund er også meget kritisk.

- Det er jo fuldstændig uacceptabelt, at man træffer så vidtgående en beslutning, der får konsekvenser både for lokalbefolkningen, for natur og for miljø, på et så lemfældigt grundlag, siger Peder Hvelplund.

De smittede mink skulle enten graves ned eller håndteres hos Daka, der er et specialanlæg til destruktion af døde dyr. Men de ikke smittede mink, der også skulle aflives, kunne være blevet brændt af med det samme i stedet for at blive begravet.

I alt blev kun 2.000 ton døde mink brændt af tilbage i november, mens 13.000 ton blev begravet. Ifølge Peder Hvelplund var meldingen dengang, at der ikke var andre muligheder end nedgravning.

- Det fik jo stor betydning, for vi efterspurgte, om det her var den bedst mulige måde at håndtere det på, og om der fandtes alternativer. Vi fik at vide, at der ikke var andre muligheder end nedgravning. Det var jo også rigtigt i forhold til de smittede, men i forhold til de raske mink viser det sig så nu, at der faktisk var en anden mulighed, og derfor er det dybt utilfredsstillende, siger Peder Hvelplund.

Prehn må forklare sig

Så sent som på et samråd i Folketinget i begyndelsen af maj udpegede Rasmus Prehn forbrændingsanlæggene som hovedårsag til, at mere end fire millioner mink endte med at blive begravet.

- Når man ringer til de forbrændingsanlæg, man regner med kan brænde det her af, får man at vide, at der er ikke kapacitet. De fandt så ud af bagefter, at der var noget mere kapacitet. Men da der skulle eksekveres på det, der gav de udtryk for, at der ikke var kapacitet. Under det pres valgte man så at grave ned, sagde ministeren.

Rasmus Jarlov fra De Konservative mener, at ministeren har skubbet forbrændingsanlæggene foran sig.

- Det er meget vigtigt, at vi i Folketinget får rigtige oplysninger fra regeringen, for ellers kan vi ikke træffe rigtige beslutninger. Derfor er det et helligt princip, at ministre skal tale sandt, når de taler til Folketinget, og når han ikke gør det i denne situation, så er vi nødt til at tage fat i ministeren igen og bede ham om at korrigere sine udtalelser, så vi får det rigtige at vide af ham.

- Hvis man havde trukket vejret bare en enkelt gang eller to og lige havde taget sig tid til at lave et ordentligt beslutningsgrundlag i stedet for at gå i panik, så kunne alt det her være undgået, siger Rasmus Jarlov.

Afviser at have talt usandt

Rasmus Prehn afviser, han har talt usandt i Folketinget.

- Jeg talte på baggrund af de oplysninger, jeg har fået fra Fødevarestyrelsen.

Forbrændingsanlæggene siger selv, at den kapacitet, de indberettede, aldrig blev udnyttet. De mener altså ikke, at det er rigtigt, når du siger, de først meldte en lav kapacitet ind, som siden blev hævet. Hvad siger du til det?

- Altså, det er jo nødt til at blive undersøgt nærmere, hvad der er op og ned i forhold til de ting. Det, jeg forholder mig til, det er, at Fødevarestyrelsen siger til mig, at der ikke var den kapacitet, vi skulle bruge – vi var nødt til at gøre noget andet. Jeg prøver at gengive det, de siger til mig, siger Rasmus Prehn.

Og han er klar til at forklare sig igen, hvis det skulle være nødvendigt.

- Så vil jeg referere til, hvad Fødevarestyrelsen har oplyst. Jeg er sikker på, at der også er en forståelse for, at når man skal træffe beslutninger under så voldsomt et pres, så vil der også være ting, hvor man efterfølgende vil sige hov, det kunne være gjort bedre, lyder det fra ministeren.

Der er nedsat en advokatundersøgelse til at kulegrave forløbet om nedgravning af mink. Den forventes at være færdig 1. oktober.