Otte partier kræver afskaffelse af store bededag udskudt til efter næste valg

Alle oppositionspartier vil have, at vælgerne bliver hørt. Radikale står uden for.

Alle oppositionspartier undtaget Radikale kræver nu, at afskaffelsen af store bededag først skal træde i kraft efter næste Folketingsvalg, (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Afskaffelsen af store bededag er så principiel, at danskerne skal have mulighed for at tage stilling til det ved et folketingsvalg.

Sådan lyder det fra otte oppositionspartier - De Radikale er som de eneste ikke med - i en pressemeddelelse, hvor de samtidigt stiller et ændringsforslag, så afskaffelsen af helligdagen først skal træde i kraft efter næste valg.

Udmeldingen kommer, efter at flere oppositionspartier tidligere har krævet en særskilt folkeafstemning om afskaffelsen af helligdagen, og i dag skal regeringens lovforslag om afskaffelsen førstebehandles i Folketinget.

LA: "Kun ret og rimeligt" at borgerne spørges

Årsagen til, at den først skal træde i kraft efter næste valg er, at det giver vælgerne mulighed for at forkaste regeringens plan om at afskaffe helligdagen, lyder det fra flere partiledere og formænd i pressemeddelelsen:

- Meget kunne have være grebet klogere og mere rettidigt an i denne proces. Jeg synes, det er et godt princip, at danskerne skal have mulighed for at forholde sig til spørgsmålet i forbindelse med et kommende Folketingsvalg.

- Og altså ikke have præsenteret afskaffelsen af store bededag som en alt-eller-intet-løsning - som der i øvrigt rejses en del tvivl om værdien af - sneget ind efter et valg, lyder det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Samme toner lyder fra Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance.

- Jeg forstår godt, hvis vælgerne føler, at de har købt katten i sækken ved at sætte deres kryds, som de gjorde i november – helt intetanende om store bededag.

- Nu hvor vi kender regeringens planer, som vil få meget mærkbare konsekvenser for den enkelte, er det kun ret og rimeligt at give borgerne en mulighed for at vælge på et oplyst grundlag ved et kommende folketingsvalg, mener han.

"Bundforarget" og "falsk grundlag"

Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, mener ikke, at det er en ordentlig måde at gøre tingene på, og derfor er det rimeligt at spørge befolkningen:

- Jeg er bundforarget over SVM-regeringen, der som en tyv om natten med et snævert flertal vil stjæle en velfortjent forårsfridag fra danskerne, uden at de har været spurgt.

De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, kalder beslutningen om afskaffelse af store bededag uden en forudgående debat i valgkampen for "mageløs".

- Det er på en falsk baggrund, at vælgerne har stemt på dem. Det mest rimelige vil være, at vælgerne ved næste valg kan tage stilling til, om de vil stemme på et parti, der vil afskaffe eller beholde store bededag, mener Pape.

3 milliarder til forsvaret

Regeringen har flertal for afskaffelsen af helligdagen, så alt tyder på, at den forsvinder.

Afskaffelsen blev i december præsenteret som en nødvendighed til at finde lidt over 3 milliarder kroner, der skal bruges til at finansiere de stigende udgifter i forbindelse med krigen i Ukraine.

Regeringen har siden åbnet for at se på andre indtægtkilder til den udgift, men fastholder stadigt afskaffelsen.

Læs mere om hele forløbet for afskaffelsen af helligdagen her.