I dag blev finansloven for 2018 forhandlet på plads.
Finansloven er noget nær den vigtigste begivenhed i Folketingsåret.
Det er nemlig loven, der bestemmer, hvor mange penge staten skal bruge på for eksempel sundhed, skattevæsenet og kulturområdet. De penge, der budgetteres med på finansloven, kommer fra skatter og afgifter, som vi danskere betaler.
Man kan sammenligne finansloven lidt med en budgetkonto, som de fleste kender den fra privatøkonomien.
Loven er som regel omkring 500 sider lang til sammenligning med almindelige love, som fylder 20 til 30 sider. Den består af 1.800 hovedposter og fordeler mere end 700 milliarder kroner om året.
Den siddende regering fremlægger et forslag, som behandles i finansudvalget og andre fagudvalg i Folketinget.
Derefter skal partierne forhandle delaftaler på plads, til der er flertal om en færdig aftale.
Forhandlingerne ledes af finansministeren, som på nuværende tidspunkt er Kristian Jensen (V).
Regeringen måtte gå to gange
Normalt er finansloven forhandlet på plads midt i november. Men denne gang er skatteforhandlinger og udlændingepolitik blevet forhandlet sammen med finansloven, og det har gjort forhandlingerne komplicerede.
Den færdige aftale fremlægges i Folketingssalen til afstemning som regel lige før juleferien. Hvis ikke den bliver vedtaget med flertal, altså 90 mandater blandt folketingets medlemmer, må regeringen gå af eller udskrive valgt. Som oftest vedtages finansloven dog med et stort flertal.
Det er kun sket to gange før, at finansloven ikke blev godkendt - nemlig i 1929 og 1983. Begge gange måtte regeringen gå af.
Ligesom man på sit eget budget kan have behov for reguleringer i løbet af året, kan det også blive nødvendigt for Danmarks budget, finansloven.
Det sker ved, at ministrene ansøger om ændringer ved hjælp af såkaldte aktstykker som behandles og godkendes af finansudvalget.
Der bliver behandlet cirka 200 ansøgninger om året.
Nogle af de vigtigste punkter i årets finanslov ser således ud:
- •
Der afsættes en halv milliard kroner om året over de næste fire år til ældre.
- •
Der sættes penge af til sundhedsområdet. Blandt andet kommer der fra 2019 en ekstra akutlægehelikopter i udkantsområderne.
- •
Der skal optages 300 ekstra politistuderende i 2018 og 2019.
- •
Straffen for grov vold og indbrud skærpes.
- •
Politiet får politihesten tilbage.
- •
Taksten over Storebæltsbroen nedsættes og motorvejen over Vestfyn udvides.
- •
Grænsekontrollen styrkes.
- •
Skatten på fri telefon fjernes.
- •
Boligjobordningen gøres permanent.
- •
Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes.
- •
Kilde: Finansministeriet