Regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten har tidligt lørdag morgen indgået en aftale om en ret til tidlig pension.
Det der i folkemunde er blevet kendt som 'Arne-pensionen'.
Aftalen giver fra 2022 mennesker med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv ret til at trække sig tidligere tilbage.
Retten til tidlig pension for nedslidte har længe været et prestige-projekt for regeringen.
Her er hovedpunkterne i pensionsaftalen
- •
Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
- •
Med aftalen prioriterer aftalepartierne at afsætte cirka 3,5 milliarder kroner årligt til en ret til tidlig pension.
- •
Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med enten elevløn eller SU også med.
- •
På den måde bliver man ikke afskåret fra tidlig pension, hvis man eksempelvis har arbejdet deltid i mange år, været arbejdsløs ad flere omgange eller har været i praktik under uddannelse.
Derudover vil aftalen betyde følgende
- •
Der er afsat 100 millioner kroner i 2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
- •
Derudover bliver der sat penge af til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder inden for den offentlige sektor.
- •
Aftalepartierne er enige om, at personer tilmeldt efterlønsordningen skal have mulighed for at få tilbagebetalt deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen. Der sker ikke andre ændringer i efterlønsordningen.
- •
41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.
- •
Med aftalen har partierne også peget på finansiering for 450 millioner kroner fra 2024 til at lempe reglerne for at få seniorpension, så alle med en arbejdsevne på 18 timer om ugen kan få seniorpension. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.
- •
Aftalen finansieres blandt andet gennem et såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor og en nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats.
- •
Regeringen vil i næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye år, så de første personer kan gå på tidlig pension i januar 2022.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
/ritzau/