Der er intet i dansk lovgivning, som hjælper personer, der fungerer som agenter eller kilder for efterretningstjenesterne, hvis de bliver pågrebet i udlandet.

Det skærer Kammeradvokaten ud i pap i et processkrift, der er lavet i relation til sagen om Ahmed Samsam.

Processkriftet er lavet til den civile sag, som Ahmed Samsam har anlagt mod Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. Samsam har anlagt sagen for at få PET og FE til at bekræfte, han har arbejdet som agent for tjenesterne.

Kammeradvokaten repræsenterer de to tjenester og argumenterer derfor for, at PET og FE ikke skal tvinges til at sige, hvem deres agenter er.

Undervejs i processkriftet understreger Kammeradvokaten, at agenter ikke kan støtte sig til dansk lovgivning, hvis de vil have hjælp.

"Det er ikke reguleret specifikt nogen steder, hvordan danske efterretningstjenester skal agere i tilfælde, hvor en kilde er blevet pågrebet og retsforfulgt i udlandet, og hvor oplysninger om kildeforholdet kan have relevans for straffesagen," står der.

EL: Stort problem

Retsordfører for Enhedslisten, Rosa Lund, er meget kritisk over for, at agenter på den måde kan havne i problemer.

- Det er et stort problem, at kilderne hos efterretningstjenesterne ikke har nogen retsbeskyttelse. Det er ret farligt at være kilde, og hvis de ikke har nogen retsbeskyttelse, så er der nok færre mennesker, der vil være det, siger Rosa Lund.

Hun mener, at problemet står klart til forhold til Ahmed Samsam.

Ahmed Samsam blev i 2018 i Spanien idømt otte års fængsel for "op til tre gange i årene 2012-2014 at være rejst til Syrien for at kæmpe i Islamisk Stats rækker og ved sin hjemkomst til Danmark at have ført en hvervekampagne vedrørende terrororganisationens aktiviteter".

Ahmed Samsam forklarer, at han var udsendt af de danske efterretningstjenester, men det bekræftede de danske efterretningstjenester ikke over for de spanske myndigheder.

Og den sag viser ifølge Rosa Lund, at der skal gøres noget.

- Sagen om Ahmed Samsam viser, det er et problem, at man ikke har en retsbeskyttelse, som mulig kilde for PET, når man er i udlandet.

- Problemet er, at staten fraskriver sig ethvert juridisk ansvar for de mennesker, der er med til at hindre, at der kommer terrorangreb i Danmark, siger hun.

Vil have tys-tys-liste med advokater

Konkret foreslår Rosa Lund, at agenter skal have mulighed for at få hjælp fra nogle særligt godkendte og hemmelige advokater, hvis de bliver tilbageholdt i andre lande.

- Man kunne have en tys-tys-liste i Justitsministeriet over forsvarsadvokater, som var de advokater, kilderne kunne henvende sig til og bruge. Det ville betyde, at kilderne ville have adgang til forsvarsadvokater, som ville have en høj grad af fortrolighed.

- Vi ved, at de her kilder er afgørende for eksempelvis at forhindre terrorangreb. Derfor synes jeg også, vi skylder at sige til de her mennesker, at skulle der noget galt, så har de selvfølgelig adgang til en forsvarsadvokat, siger Rosa Lund.

SF bakker op

SFs retsordfører, Karina Lorentzen, bakker op om Rosa Lunds forslag.

- Jeg er kun optaget af, at vi får højnet retssikkerheden på det her område, og det er klart, at vi skal have nogle mekanismer, der kan tage hånd om det – jeg vil hvert fald stille mig positiv i forhold til at få undersøgt det forslag, siger Karina Lorentzen.

Hun kalder sagen om Ahmed Samsam for ærgerlig, og tror ikke på at offentligheden nogensinde bliver klar over, hvad der reelt er foregået.

- Jeg kan bare konstatere, at når man stiller spørgsmål til sagen om Samsam, så får man det svar, at man hverken kan be- eller afkræfte, om der overhovedet er en sag. Og derfor har jeg ingen forventning om, at vi når dybere ned i denne her sag.

Derfor håber hun også, at sagen kan betyde, at man i fremtiden sikrer, der kommer et bedre tilsyn med den måde, efterretningstjenesterne fungerer på.

- Det er uholdbart, at der svæver nogle beskyldninger om, at efterretningstjenesterne skulle have svigtet en agent, og derfor vil mit forslag være, at vi giver tilsynet med efterretningstjenester kompetencen til at tage sager op, når de rammer pressen, eller man ved stikprøver kunne lave undersøgelser af tjenesterne. Så var vi hvert fald sikker på, at der var nogen, der havde indsigt i, om sagerne var foregået efter bogen, siger hun.

Tavs minister

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) afviser at stille op til interview om, hvorvidt agenter skal have adgang til en særlig sikkerhedsgodkendte advokater eller om tilsynet skal skærpes.

I stedet har han sendt et svar på skrift.

"Generelt skal vi jo fremadrettet – blandt andet som opfølgning på evalueringen af PET-loven – se på rammerne for tilsyn og kontrol med efterretningstjenesterne. Hvis der er et ønske om det, vil man i den forbindelse kunne drøfte tilsynet og kontrollen omkring kilder og civile agenter," skriver han.

Peter Hummelgaard skal tirsdag i samråd om Ahmed Samsam-sagen. Det er første led i den forundersøgelse, som et mindretal i Folketinget har haft mulighed for at sætte i gang. Det sker i Granskningsudvalget i Folketinget.

Hummelgaard afviser på forhånd, at forundersøgelsen kan lede frem, at der bliver nedsat en kommission, der skal belyse sagen.

"I forhold til sagen om Ahmed Samsam har jeg oversendt de spanske domme til Granskningsudvalget og opfordrer medlemmerne til – i det omfang, hvor de ikke allerede har gjort det – at sætte sig ind i dem, herunder den spanske højesteretsdom. Jeg har selv sat mig ind i dommene og mener blandt andet på den baggrund fortsat ikke, at der er grund til at nedsætte en kommission til at undersøge de påstande, som har været fremme i medierne," skriver han.

Det vil kræve et flertal i Folketinget at nedsætte en kommission, mens den noget mindre forundersøgelse kun kræver opbakning fra en tredjedel af Folketinget. Den kan dog kun gøre brug af af skriftlige spørgsmål til ministre og samrådsspørgsmål.