Tre måneder efter, at flere partier skrottede anbefalingerne fra den såkaldte Vederlagskommission, er der nu alligevel udsigt til en række mindre justeringer af politikernes løn- og pensionsvilkår.
Regeringen har brugt tiden på at skabe sig overblik over, hvad der kan skabes flertal for, og på den baggrund ventes forslagene at blive behandlet på et møde i Folketingets præsidium onsdag aften.
Men den store reform med markante lønstigninger og en normalisering af politikernes pension er endegyldigt opgivet, erfarer DR Nyheder.
Partier til møde
Det er finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der har haft partierne til sondering ét for ét. På baggrund af de samtaler har Finansministeriet udarbejdet et notat, der viser, hvad der kan skaffes opbakning til.
Ifølge DR Nyheders oplysninger tegner der sig blandt andet et flertal for at ændre folketingspolitikernes pensionsalder, så den svarer til folkepensionsalderen.
I dag følger politikernes pensionsalder efterlønsalderen. Forstået på den måde, at politikere valgt før 2007 kan gå på pension, når de fylder 60 år. Den del af pensionen, der er optjent efter juli 2012, udbetales dog først ved efterlønsalderen. Politikere valgt efter 2007, kan få udbetalt pension, når de når den efterlønsalder, der gælder for andre danskere.
Til gengæld er der ikke lagt op til at omdanne politikernes pensionsordning til en arbejdsmarkedspension med almindelig opsparing, sådan som Vederlagskommissionen havde anbefalet. I dag har politikerne en ordning, der minder om tjenestemandspension og som dermed er langt mere lukrativ.
Mulighed for dobbeltløn afskaffes
Politikerne vil omvendt heller ikke få den lønstigning på omkring 15 pct., som Vederlagskommissionen foreslog. Men der er ifølge DR Nyheders oplysninger flertal for at indføre en højere årlig stigning end den nuværende. Også landets 98 borgmestre kan se frem til en lønforhøjelse.
Det tegner sig også flertal for at forhindre muligheden for dobbeltløn som i sagen om tidligere forsvarsminister Carl Holst (V), der som nyslået forsvarsminister både fik ministerløn og eftervederlag fra Region Syddanmark, fordi han havde fratrådt sin stilling som regionsrådsformand, da han i juni 2015 blev valgt til Folketinget. Det skal ikke længere være muligt at få eftervederlag, hvis man går fra et offentligt hverv til et andet, erfarer DR Nyheder.
Endelig ventes der at være flertal for at forhindre, at ministre efter ganske kort tid på ministerposten, kan få mange måneders eftervederlag. Det var blandt andet tilfældet for SF’eren Jonas Dahl, der efter bare seks uger som skatteminister kunne hæve 18 måneders eftervederlag svarende til en ministerløn. Det vil sige cirka det dobbelte af lønnen som folketingsmedlem.
Partier droppede håndtryk
Ændringerne skal ses i lyset af, at både S, V, R, K og SF i 2014 gav hinanden håndslag på at følge Vederlagskommissionens anbefalinger, uanset hvad anbefalingerne måtte være. Men den aftale trak partierne sig fra ét efter ét i januar og de ændringer, der nu er udsigt til, er altså langt fra så vidtrækkende som kommissionens anbefalinger.
Efter præsidiets drøftelser er planen, at regeringen udarbejder lovforslag og indkalder til formelle forhandlinger med henblik på en hurtig politisk aftale. Ambitionen er, at der kan gives endeligt politisk håndslag, inden Folketinget mandag den 9. maj skal 1. behandle en stribe beslutningsforslag fra Enhedslisten. Enhedslisten har valgt at fremsætte alle Vederlagskommissionens forslag for at få debatten i folketingssalen.