Forsiden på regeringens hjemmeside siger egentlig det hele. Efter fremlæggelsen af den nye store investeringsplan for Danmarks infrastruktur frem mod 2030 hed overskriften: "Se hvor regeringen og DF vil investere 110 mia. i infrastrukturen".

Eller frit oversat: Her kan du se, hvad blå blok har tænkt sig at gøre for dig og din landsdel, hvis du altså husker at stemme på os.

Klikker man på overskriften, kan man se et kort, der viser, hvordan regeringen og Dansk Folkepartis projekter er fordelt over hele landet.

Jernbaneprojekter, vejprojekter, brugerfinansierede projekter spredt over det meste af landet. Der er noget til alle. Sågar en ny fast forbindelse mellem Østjylland og Sjælland.

Og selvom kernen i aftalen på klassisk borgerlig maner består af asfaslt, så gennemføres også det, der på christiansborgsk hedder "togfondens første fase". Det betyder investeringer i tog og tognettet på 71, 5 mia. kroner.

Konkrete og taktiske fordele

Der er et stort element af borgernær politik i infrastrukturplaner. Det er håndgribeligt og til at forstå, hvis man i en landsdel kan se frem til en opgradering af infrastrukturen. Så det er en oplagt gave for politikerne fra de borgerlige partier at have med i tasken, når de lige om lidt skal til afgørende valgmøder og kæmpe om folketingspladserne ude i deres kredse.

Samtidig er der store taktiske fordele i aftalen. Dansk Folkeparti træder nu ud af forliget om togfonden, der blev indgået under den seneste socialdemokratiske regering mellem alle de røde partier - og altså Dansk Folkeparti.

Det var fra Corydon og Thornings side en ferm taktisk manøvre, som har bidraget til at få Løkkes regeringsmaskine til at knase i tandhjulene i indeværende periode.

Det var den aftale, der indeholdt den løfterige timeplan, som ville betyde, at man skulle kunne køre i tog mellem de største danske byer på maksimalt en time. En time fra Aalborg til Aarhus. En time fra Aarhus til Odense. Og en time fra Odense til København.

Tiltrængt borgerlig enighed

Nu lykkes det endegyldigt for regeringen at splitte den forligskreds og samtidig signalere borgerlig enighed og handlekraft. Det var både tiltrængt og på tide.

For selvom regeringen på et helt andet område har leveret regionernes hovede på et fad for Dansk Folkeparti, og dermed opfyldt et af partiets markante krav, så har den alt for længe ventede og stort opslåede sundhedsreform været kilde til intern borgerlig splid. Den er aldrig blevet det offensive våben frem mod valget, der var lagt op til.

Socialdemokraterne har effektivt blæst en tåge af beskyldninger om centralisering, DJØF-tænkning og københavneri ud over sundhedsreformen. Og Thulesen Dahl har virket groggy og direkte givet Venstre skylden for problemerne og trukket en linje til Dansk Folkepartis dårlige meningsmålinger.

Positivt budskab

Så helt i tråd med tiden hedder infrastrukturudspillet "Aftale om et sammenhængende Danmark". Et positivt og opbyggeligt budskab, som vælgerne i den kommende valgkamp vil møde fra alle partier i nærmest enhver tænkelig sammenhæng. Ingen er glemt.

Planen er forhandlet hjem stort set uden at slå ud på mediernes radar på Christiansborg, og den adskiller sig fra andre planer ved at være en færdig aftale. Der er ikke noget med, at regeringen vil noget, og så skal Dansk Folkeparti og eventuelt andre med om bord efter et forhandlingsforløb. Det er en færdigret lige ud af ovnen. Dampende varm til valget.

Spørgsmålet er så, om vælgerne sætter tænderne i den og den kommer til at flytte stemmer. Svaret må blive et rungende "måske!"

For selvfølgelig er det en stor fordel at have noget konkret politik, der er til at forstå i en valgkamp: Stem på mig, så får du det her.

Branding tager tid

Men socialdemokraterne tager alt for pænt imod udspillet. Mette Frederiksen kommer ikke til at stå i Nordjylland og tale imod regeringens plan om at bygge en tredje limfjordsforbindelse. Hun kommer til at sige "Tak! Sådan én vil jeg også levere, hvis jeg bliver statsminister".

Og de finere taktiske manøvre på Christiansborg med at splitte en forligskreds og signalere enighed, er næppe noget, der i sig selv flytter stemmer.

Det er mere, som når Carlsberg laver reklamer og sponsorater: Det handler om at skabe en positiv stemning om brandet, som dermed kan virke mere tillokkende på længere sigt. Som en del af noget, flere kunder gerne vil identificere sig med og derfor investere i.

Brandingkampagner er langsigtede og kræver en tålmodig, vedvarende og stabil fortælling. Der er i skrivende stund maksimalt 96 dage til valget. Brandet "blå blok" er nok kommet lidt sent i gang med den del af arbejdet.