Da Jakob Ellemann-Jensen den 21. september 2019 blev valgt som ny formand for Venstre, havde partiet fået lavet en lækkert produceret film, som blev spillet, mens han banede sig vej til talerstolen umiddelbart efter valget.

Ellemann-Jensen talte selv hen over billederne:

”Den seneste tid har der været utallige historier om Venstre. Om fløjkrige, taktik og magtkamp. Men det er ikke Venstres historie. Vores fortælling handler ikke om personer, men om politik.”

…lød det Jakob Ellemann-Jensen. Og så gik han på talerstolen i Herning og erklærede sig "dødtræt af fløjkrig og fløjkrigere".

Vi spoler 15 måneder frem og gør status. Ellemann-Jensen står nu i spidsen for et Venstre, der er under hårdt pres, både indefra og udefra. Og fortællingen om Venstre handler lige nu meget mere om personer end om politik.

Venstres visioner og planer taler ingen særligt meget om. Til gengæld er der massivt fokus på tre personer, der hver på deres måde er helt centrale for Venstres situation her på kanten af 2021:

Mette Frederiksen regerer. Venstre står splittet og svagt. Der tales med store bogstaver bag de lukkede døre i gruppeværelset på 2. sal på Christiansborg. Og julefred blev der ikke noget af i Danmarks Liberale Parti, som netop er fyldt 150 år.

Venstres facade er revnet

I stedet revnede den tilstræbt pæne facade, da Jakob Ellemann-Jensen valgte at udtale sig om næstformandens instruks-sag. Og Inger Støjberg svarede igen.

Partiformanden fastlagde, hvad der er partiets linje i instrukssagen. Medmindre Folketingets to særligt udpegede advokater finder, at der slet ikke er bund i Instrukskommissionens dybt kritiske delberetning, så er Venstres ønske en sag ved Rigsretten mod Venstres næstformand.

Nøgternt set er det logik. Advokaterne er sat til at belyse, om der er basis for en sag. Politisk er det sprængstof. Ellemann-Jensen kunne have holdt mund, mens advokaterne gransker – det gør Mette Frederiksen eksempelvis. Socialdemokratiet har lige nu udsendt mindre klare signaler om en rigsretssag end Venstres formand. Han taler. Den politiske hovedmodstander tier.

Selv håber Ellemann, at advokaterne når frem til, at fundamentet for en sag ved rigsretten er for skrøbeligt. Og han understreger, at Støjberg skal have mulighed for at rense sig i Rigsretten. Med dét argument kunne politikere principielt aktivere Rigsrettens store apparat i tide og utide; det er dog ikke ideen med denne særlige domstol.

Bonusinfo fra Støjberg

Og Inger Støjberg har da heller ikke reageret med taknemmelighed over håndsrækningen fra formandskontoret.

Hun er både "overrasket" og "helt uenig" med Jakob Ellemann-Jensen.

Uenigheden er nu helt ude i det skarpe projektørlys. Og det er svært ikke at mindes Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensens uharmoniske formandsskab, hvor nogle også ofte var både overraskede og uenige.

Inger Støjberg får også lige oplyst i et opslag på Facebook, at hun ikke var orienteret, om at Jakob Ellemann-Jensen ville lade sig interviewe i Jyllands-Posten, da han var færdig med at studere Instrukskommissionens delberetning – med hjælp fra jurister.

Det er den slags bonusinfo fra en politiker, der egentlig er helt uden betydning for sagens kerne, i dette tilfælde det mulige lovbrud. Men som samtidig viser alt om, hvor betændt stemningen omkring sagen er – her mellem de to øverste personer i Venstretoppen.

Det kan være svært at forstå Støjbergs overraskelse.

I hvert tilfælde orienterede Jakob Ellemann-Jensen søndag Venstres forretningsudvalg om sin kommende melding om den mulige rigsretssag. Og lige så vigtigt: der var meget bred opbakning i forretningsudvalget til hans linje. Lige som der synes at være i Venstres folketingsgruppe, selv om der er stadig også er folk dér, som fastholder deres tætte alliance med Inger Støjberg.

Det tegner et billede af et splittet Venstre, hvor Ellemann-Jensen dog har solid støtte i partiets gruppe på Christiansborg og i det organisatoriske bagland. Stigende støtte ser det ud til. Også hvis han tager det endelige opgør med Inger Støjberg.

Zoomer man ind på partitoppen, handler uenigheden om meget andet end instrukssagen. Den handler også om udlændingepolitik – og om hvornår man overhovedet skal sige hvad.

Eksempel: Da Jakob Ellemann-Jensen lige havde fået sig markeret i debatten om #metoo – så sprang Inger Støjberg op af æske med et synspunkt, der trak i en helt anden retning.

Ellemann-Jensen har altså mange Venstre-folk bag sig. Og vil have det, hvis han ønsker at få Støjberg væk. Alligevel vil en sådan åben konfrontation være kostbar - for Ellemann-Jensen og Venstre.

Valgt på landsmøde

Inger Støjberg er valgt af partiets landsmøde. Hun har opbakning blandt mange af partiets medlemmer. Og hun er yderst populær i store vælgergrupper. For ikke at tale om at adskillige partier i Folketinget vil tage imod hende med åbne arme.

Omvendt kan det også blive kostbart for Ellemann-Jensen at lade tingene fortsætte deres skæve gang i Venstre, der jo ikke vælter sig i fantastiske meningsmålinger.

Om få dage kan Jakob Ellemann-Jensen se Mette Frederiksen holde nytårstale – og kommentere talen for 2. gang i rollen som Venstreformand. I dén rolle er opgaven helt enkelt at overtage Mette Frederiksens job.

Lige nu ligner hverken Ellemann-Jensen eller Venstre slagkraftige alternativer til de nuværende magthavere. Måske Jakob Ellemann-Jensen af og til tænker tilbage på sine ord i videoen på Venstres landsmøde i september 2019:

”Venstre er et gammelt parti med en stolt fortid, og med en strålende fremtid. Hvis vi vil det. Et parti, der hver dag skal arbejde – ikke mod hinanden, men for et endnu bedre Danmark”.