Ordet er frit på en Grundlovsdag. Hvad ellers? Og derfor skød politikerne i mange retninger i deres taler.

Søren Pape Poulsen prøvede at sparke nyt liv i debatten om kampflyene.

Mette Frederiksen hyldede hverdagens helte - og så havde hun vist længe ventet på en lejlighed til at markere en mere EU-skeptisk linje for sit parti.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde ligeledes udpeget EUs fremtid som et særligt tema i sin grundlovstale.

Kristian Thulesen Dahl gav unionen en 0mgang. Pernille Skipper sagde, at Venstre-folkene er en flok snydere.

Frihedsrettighederne

Ordet var frit. Men ved dagens afslutning står et hovedtema tilbage som det gennemgående, over og under overfladen:

Nemlig spørgsmålet om, hvordan man bekæmper udemokratiske kræfter, der truer de danske frihedsrettigheder og vores samfundsmodel - og lige så centralt: Hvor langt kan man presse Grundlovens frihedsrettigheder i dén kamp. Uden at gå over stregen.

Krig

Eller... kampen er faktisk en krig, fastslog landets justitsminister i forbindelse med sin grundlovstale. Med reference til den fysiske krig i Mellemøsten. Men også i overført betydning.

En værdikrig.

Statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen havde ikke selv sat ret meget plads af i sin tale til debatten om det paradoks, som mange taler om for tiden: Politikerne prøver at forsvare vore værdier ved at gå længere end tidligere ud til grænsen af den Grundlov, der samler vores værdier.

Til gengæld har det spillet en stor rolle i hans regerings virke. Senest i form af aftalen om at kriminalisere visse imamers ytringer - fulgt op at justitsminister Søren Pinds initiativ i dag, der skal bremse de ekstremistiske ytringer på nettet, ikke mindst på de sociale medier.

Inden for grundlovens rammer

Vanen tro lyder der advarende røster fra politiske modstandere og juridiske eksperter. Og vanen tro afvises disse af regeringen.

Det har kultur- og kirkeminister Bertel Haarder gjort i forbindelse med de aftaler, han har haft ansvaret. Man går måske til grænsen - men man står klart på Grundlovens grund, lyder det. Også fra justitsminister Søren Pind på denne Grundlovsdag - men han lægger omvendt ikke skjul på, at det er skarpe våben, regeringen tager i anvendelse.

Men sådan må det være, når man er i krig.

- Vi er i væbnet konflikt, og derfor bliver vi selvfølgelig militante demokrater. Når der så er fred igen, kan vi holde op med at være det, som Søren Pind formulerede det over for DR Nyheder efter sin grundlovstale i Jørlunde.

Når freden kommer tilbage

Ja, justitsministeren forudser faktisk at nogle af de markante tiltag, V-regeringen har stået for det sidste års tid - kan afskaffes, når det igen bliver "fredstid".

Det gælder eksempelvis den ny landsforræderi-bestemmelse og kriminaliseringen af visse ytringer fra imamer. Altsammen kan det lægges bort, når værdikrigen er vundet, forstår man på Søren Pind.

Andre siger nej

Dermed vedstår justitsministeren helt åbent, at det faktisk er usædvanlige skridt, brede politiske flertal tager for tiden. Skridt, som andre politikere så benyttede grundlovsdagen til at kritisere.

- Vi kan alle blive chokerede og forargede over ekstreme synspunkter. Men hvis man virkelig mener, at de liberale frihedsværdier skal være de bærende, så skal man være parat til at anvende dem, netop når man møde kræfter i samfundet, man er uenig med, lød det fra den radikale leder Morten Østergaard.

God debat på grundlovsdag

Debatten om ytringsfriheden og de øvrigt frihedsrettigheder var allerede godt i gang op til søndagens fejring af Grundloven - blandt andet fordi 64 debattører råbte op - og råbte vagt i gevær - på forsiden af Morgenavisen Jyllands-Posten forleden. Og fordi fronterne i Folketinget er trukket skarpt op.

Og debatten kom da også til at præge en række af grundlovstalerne.

For og imod. Ordet var jo frit. Det er måske ikke den værste måde at markere en demokratisk grundlovs fødselsdag på.