Har statsminister Lars Løkke Rasmussen ret i, at det er helt sort, når de røde siger, at de blå ikke er grønne?

Det bliver et af de slagsmål, som partierne vil bruge masser af kræfter på i den kommende tid i pressen, i kampagner og på sociale medier. Mens de formentlig i god ro og orden samtidig forhandler om en ny energiaftale.

Venstre har i anledning af energiudspillet sat sig for at profilere partiet som et grønt parti og har skiftet den normale blå farve ud med en passende grøn. Socialdemokratiet har derimod kørt annoncer om, at Venstre er kulsort.

I virkeligheden er den grønne omstilling ikke længere noget, nogen partier for alvor stiller spørgsmålstegn ved. Det er en vej som Danmark allerede er drejet ind på.

Så kan partierne diskutere, om vi kører hurtigt nok og beskylde hinanden for manglende ambitioner i en kamp om vælgerne. I virkeligheden er der elementer af enhver farve i regeringens udspil. Her er en buket.

Grøn:

Ikke nok med, at Danmark med udspillet står til at få en af verdens allerstørste havvindmølleparker, der kan levere strøm svarende til de syv største danske byer. Regeringen lover også at beslutte sig for yderligere udbygning af vedvarende energi i 2022, og inden da har man undersøgt, hvor der kan placeres havvindmøller svarende til mere end ti gange den nye havvindmøllepark.

Uanset hvad de røde siger, så er det grønt. Derfor vil de også nøjes med at angribe regeringen for at udbygge for langsomt. Regeringens svar er, at udviklingen går så hurtigt, at det ville være dumt i 2018 at beslutte, hvilke møller der skal bygges om ti år.

Derfor er det bedre at gøre klar til de næste havvindmølleparker nu, og så sætte dem i gang senere, hvor man måske kan få endnu mere grøn energi ud af hver mølle, som skal producere i årtier frem.

Desuden vil regeringen med en sænkelse af den såkaldte elvarmeafgift sætte gang i at varmepumper drevet af grøn strøm skal erstatte oliefyr på landet og brændsel i fjernvarmeproduktionen. Det rummer store perspektiver.

Sort:

Man skal nok være meget pessimistisk for at se regeringens udspil som sort, og budskabet fra den borgerlige regering er da også, at den grønne vej er den eneste rigtige. Men kritikere mener, at Danmark er nødt til at bevæge sig hurtigere frem.

I 2030 vil regeringen have halvdelen af al energiforbrug i Danmark til at komme fra vedvarende kilder. Klimarådet anbefalede sidste år regeringen til at sætte barren højere, hvis Danmark som planlagt skal være fri for fossile brændsler i 2050.

Desuden vil kritikere hævde, at en generel sænkelse af elafgiften vil betyde, at danskerne kan få tilskyndelse til at fyre unødig op for jacuzzien uden at den billigere strøm finansieres med f.eks. større afgifter på fossile brændsler.

Og så er nogle af de helt store spørgsmål nu udskudt til efter sommer: Hvad vil regeringen gøre for at få strøm ind i transportområdet? Det kan blive afgørende for den grønne omstilling, og indtil videre har regeringen ikke gjort meget for at fremme elbilsalget.

Og hvad vil regeringen gøre for at nedbringe CO2 fra landbruget? Alt det vil regeringen først tale om, når der kommer en klimaplan på den anden side af sommerferien.

Kritikere vil gå løs på regeringen med, at den gerne vil smykke sig med grønne fjer fra vindmølleindustrien. Men når det kommer til at røre ved landbruget eller vores allesammens biler, så putter den med tingene.

Blå:

Selvom rød blok vil hævde det modsatte, er der ikke længere en modsætning mellem at være blå og være grøn. Det har de Konservative ment længe. Det har venstrefolkene måske også, men de har mumlet lidt om at det skal kunne betale sig de senere år, når talen er faldet på grøn omstilling.

Men i stigende grad er den grønne dagsorden en vindersag for Danmark og dansk erhvervsliv, og det skulle en blå regering være et skarn for ikke at omfavne. Også i en tid, hvor Venstre har problemer med at fastholde storbyvælgere, som traditionelt set går mere op i det grønne end deres partifæller på landet.

Udviklingen går nu så stærkt, at havvindmøllerne ikke nødvendigvis kommer til at koste staten en krone i fremtiden. Allerede den nye kæmpe havvindmøllepark kan måske opføres uden andet statstilskud end de (dyre) kabler, der skal slutte møllerne til elnettet på land.

Og i energiudspillet lægger regeringen op til mere konkurrenceudsættelse, så de vedvarende energikilder på sigt skal klare sig på markedsvilkår, ligesom energispare indsatsen skal konkurrenceudsættes og målrettes. Klassisk blå retorik.

Rød:

Som sagt: Tiden er faktisk løbet fra den logik, at rødt og grønt hører sammen, selvom partiernes kommunikationsstrateger godt nok elsker at holde fast i den.

Men skal endelig fremhæve noget fra regeringens energiudspil, som ser rødt ud, er det måske den fortsatte støtte til biogas. Det er en teknologi, som stadig er på kuvøseplanet, hvis man sammenligner med det velvoksne og buldrende vindmølleeventyr, som Danmark oplever.

Alligevel vil regeringen sætte 4 mia. kroner af til at støtte udviklingen af grøn gas. Måske kan det blive det, der kommer til at redde transportsektoren, som stadig ikke kan bæres af strøm alene.

Det lyder som en traditionel rød Svend Auken tankegang, som vel ret beset bygger på at håbet altid er… nåja… lysegrønt.