2020 har været et dramatisk, et hårdt og et barskt år.

Det har det selvfølgelig også været for statsminister Mette Frederiksen (S), der står med det ultimative ansvar i en alvorlig sundhedskrise og en truende økonomisk krise.

Corona-krisen vil uden tvivl blive det, der står tilbage i historiebøgerne om Mette Frederiksens tid som statsminister. Det er i hvert fald svært - og skræmmende - at forestille sig, at der kan ske noget, der vil overskygge den.

Status lige nu er historien om en statsminister, der står utroligt stærkt med meningsmålinger på den side af 30 procent, som mange socialdemokrater siden 1990’erne kun har drømt om. Regeringsmagten har på ingen måde slidt på Socialdemokratiets vælgeropbakning.

Tværtimod.

Manøvredygtig

S-regeringen har også trodset andre af de velkendte politiske logikker for en lille ét-parti-mindretalsregering.

Erfaringen tilsiger, at sådan en regering lever et svært og parlamentarisk usikkert liv, fordi den hele tiden skal forhandle sig til rigtig mange mandater fra flere forskellige partier for at få sin politik igennem. Senest illustreret med de mange problemer, Lars Løkke Rasmussen løb ind som statsminister for en smal Venstre-regering det første år efter valget i 2015.

Mette Frederiksens regering har indtil nu været særdeles manøvredygtig parlamentarisk. Det er lykkes at lande flere store politiske aftaler. Både bredt og med S-regeringens parlamentariske grundlag. Også når det ikke har handlet om corona og allervigtigst aftalen om at gennemføre retten til tidlig pension for nedslidte, som var Socialdemokratiets absolut vigtigste valgløfte.

Den socialdemokratiske fortælling

Der er mange ingredienser i Mette Frederiksens aktuelle styrke som regeringsleder.

En af de afgørende er, at corona-krisen perfekt understøtter og underbygger Mette Frederiksens socialdemokratiske politiske fortælling om fællesskabets styrke og den stærke velfærdsstat som vores allesammens beskytter.

En del af corona-krisens nødvendigheder har været en del sværere at leve med for politikere og partier med et liberalt og borgerligt udgangspunkt.

Ingen tvivl om at corona-krisen har gjort det meget, meget vanskeligt at være opposition. På lange stræk har der ikke været andet at gøre end at rette ind efter statsministeren.

Pippi-reglen

Selv minksagen, hvor statsministeren uden lovgrundlag beordrede alle mink aflivet, har ifølge meningsmålingerne ikke fået danskerne til at reagere politisk.

Og så er der alle de problemer oppositionen - især Venstre - helt selv har sørget for i 2020.

Oplevelsen blandt de øvrige partier har helt sikkert også været, at Mette Frederiksen ind imellem har haft svært ved at efterleve Pippi Langstrømpe reglen: Hvis man er vældig stærk, skal man også være vældig rar.

I 2021 er der udsigt til, at hverdagen så småt begynder at vende tilbage i takt med, at danskerne og resten af verden bliver vaccineret.

Tilbage til hverdagen

Også dansk politik skal gradvist finde tilbage til hverdagen. Hvor alting ikke hele tiden er store dramaer og et spørgsmål om liv og død.

Mette Frederiksen skal vænne sig til en mere almindelig hverdag som statsminister, hvor dagsordenen ikke bare giver sig selv, og hun helt naturligt styrer den - altså dagsordenen. Ministrene skal tilbage til deres fire-års-planer og have gang i det politiske værksted igen.

I sin nytårstale begyndte Mette Frederiksen så småt at tage hul på den politiske hverdag. Corona-krisen fyldte naturligt det meste af talen, men hun brugte også talen til at varsle et fornyet regeringsfokus på decentralisering, klima og det udlændingeudspil, som var et andet af Socialdemokratiets store valgløfter.

Meget på spil til november

Statsministeren skal vænne sig til en hverdag, hvor også mindre sager fylder på Christiansborg, og hvor Socialdemokratiet ikke nødvendigvis kan holde de flotte meningsmålinger. Hvor kritik ikke bare kan pareres med hensynet til folkesundheden og travlhed med at håndtere corona-krisen.

Og en hverdag hvor kampen med både opposition og støttepartier kan forventes at blive markant hårdere. Fordi der er sparet op, fordi Socialdemokratiet står så stærkt, og fordi partierne i efteråret 2021 skal møde vælgerne ved kommunalvalget. For kriseramte partier som Venstre og Dansk Folkeparti er der rigtig meget på spil den 16. november.

Flere hårde fronter

En af de store ubekendte på dansk politiks vej tilbage til hverdagen er den øgede polarisering i den danske politiske debat og i befolkningen.

Måske skyldes den ikke corona, men den er blevet tydeligere, skarpere og mere højrøstet under corona-krisen, og det bekymrer både statsministeren og mange andre på Christiansborg.

Ingen ved, om de hårde fronter bliver blødere, når coronaen - forhåbentlig - i de kommende måneder får mindre kraft, og vi langsomt får hverdagen tilbage. Eller om den øgede polarisering vil sætte sig mere varige spor.

Endnu er det også usikkert, hvor dybt krisen sætter sig i økonomien.

Corona-krisen har med Mette Frederiksens ord været “ubetrådt land”. Der vil uden tvivl også være mange ubekendte i vores vej tilbage til håndtryk, kram, fester, rejser og hverdagen i dansk politik.