Pernille Vermund har tilbragt Folketingets mødefri uge i solskinsparadiset Mauritius.

Men kort før hjemrejsen blev hun indhentet af virkeligheden, hjemme i iskolde Danmark. Hendes parti stod pludselig og manglede en formand, få uger efter at hun ellers selv havde overladt posten til Lars Boje Mathiesen.

Ham havde partiets hovedbestyrelse, som hun selv er medlem af, besluttet at smide på porten.

I dén situation stillede Pernille Vermund sig til rådighed. Igen.

I virkeligheden er der tale om et slags løftebrud. For Pernille Vermund har hele tiden sagt, at hun ikke skulle være politiker i ret lang tid, hvorfor hun jo også forlod sin formandspost kort tid efter seneste valg – med den hensigt at forlade dansk politik ved næste valg.

Men der er ingen tvivl om, at Nye Borgerliges medlemmer bredt set er både glade og lettede over Vermunds melding. Noget så sjældent som et populært løftebrud.

Der er til gengæld heller ingen tvivl om, at Pernille Vermund står over for en svær opgave i spidsen for Nye Borgerlige. En opgave som alle ved, hun helst havde været foruden. Men som kun hun kan løfte.

Det koster dyrt

Udfordringerne står i kø:

For det første er Nye Borgerlige skrumpet ind til det halve i forhold til valget for bare fire måneder siden, som ellers ikke var prangende. Der sidder nu tre medlemmer i folketingsgruppen. Halvdelen af de valgte.

Dét koster dyrt – både i politisk indflydelse og rå kapital, altså kroner og øre.

Indflydelse havde Nye Borgerlige ikke for meget af i forvejen. Og skiftet fra fire til tre gruppemedlemmer koster dyrt i den skatteyderbetalte gruppestøtte, som uddeles efter et snørklet system i Folketinget.

Facit er, at partiet mister mere end bare en fjerdedel af sin støtte med Bojes exit - fordi støtten til det enkelte folketingsmedlem nu også sættes ned.

Frygt for at miste vælgere

For det andet må Nye Borgerlige frygte at miste vælgere – dog indtil videre kun i meningsmålingernes univers.

Det var ellers gået fornuftigt i de første målinger efter skiftet til Lars Boje Mathiesen – men vælgere kan ikke lide ballade. Og dét har der været meget af i Nye Borgerlige siden valget.

Først balladen om Mette Thielsen og hendes kæreste ved valgfesten.

Så valget af Lars Boje Mathiesen og en kontroversiel næstformand, der kun holdt i 14 dage.

Dernæst et par eksklusioner. Mikkel Bjørn Sørensen, der gik til Dansk Folkeparti. Og som kulmination eksklusionen af Lars Boje Mathiesen, ledsaget af beskyldninger om at han ville rage penge til sig.

Alt dette skal vælgerne se igennem fingre med, hvis de vil markere en støtte til Nye Borgerlige. Og så skal de føle sig sikre på, at Pernille Vermund faktisk har tænkt sig at tage et langt sejt træk i spidsen for Nye Borgerlige.

Nogle vil holde fast i støtten. Andre vil kigge mod andre partier.

Udsvingene har allerede været store i partiets korte liv. Nye Borgerlige lå på et tidspunkt efter valget i 2019 virkeligt stærkt i meningsmålingerne. Op mod jul 2021 stod partiet eksempelvis til 14 mandater i Folketinget.

Nu sidder der tre – de to partistiftere Vermund og Peter Seier Christensen og nyvalgte Kim Edberg Andersen.

Det er i dag vanskeligt at se Nye Borgerlige spille nogen videre vigtig rolle i dansk politik fremover - som tungt borgerligt magtparti.

Uden Pernille Vermund virker det tæt på umuligt.