Politik er fuld af den slags "sager". Skattesagen, der måske endte med at være et større problem for oppositionen end den daværende statsminister Thorning; feriesagen, der kostede Lene Espersen formandsposten hos de Konservative; tøjsagen, der var ufattelig tæt på at gøre det samme for Lars Løkke Rasmusen i Venstre.
Bare for at nævne nogle.
Det interessante er, at de falder fuldstændig forskelligt ud, selvom pressen dækker dem massivt og graver ubønhørligt i dem. Pressen kan nemlig rende og hoppe, hvis ikke politikerne selv hjælper til.
Hvordan kunne det ske?
Tag nu Anna Mee Allerslevs bryllupssag. Det er helt ærligt ikke verdens største politiske skandale. Og alligevel ender den med, at den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester forlader politik efter et ekstremt dramatisk slutspil mindre end en måned før kommunalvalget.
Det er en katastrofe for både Allerslev og for partiet, og det store spørgsmål er: Hvordan kunne det gå så galt?
Umiddelbart har Anna Mee Allerslev ikke formelt brudt reglerne på Rådhuset, da hun kvit og frit lånte den fine rådhussal til sit bryllup, som almindelige borgere skulle have betalt 65.000 for at leje. Men hvis politikere alene på grund af deres position har en særstatus og kan opnå goder, som almindelige borgere ikke kan, bør alarmklokkerne nok lyde.
Ikke noget at komme efter
En god test for politikere er at spørge sig selv, om man kan holde til at se en given sag på forsiden af en formiddagsavis. Er svaret nej, bør man nok løse sit problem på en måde, der ikke kan give en forside.
Det formelle i forhold til de interne retningslinjer på Københavns Rådhus var som sagt i orden, da Anna Mee Allerslev i august holdt sit bryllup med mere end 300 gæster, bobler, kage, lanciers dans og musiceren.
Så da Ekstra Bladet og BT på samme dag gik ind i sagen, mente borgmesteren ikke, det var noget, hun behøvede kommentere på. I stedet gik hun på Facebook og erklærede, at der ikke var noget at komme efter. Historien var useriøs, hvorefter det væltede ind med sympatitilkendegivelser og udfald mod medierne, der havde taget sagen op.
Styr på det hele
Selv partiets leder Morten Østergaard affejede enhver form for kritik: "Som altid har du styr på det hele Anna. BT kan rende og hoppe, kan de," skrev han.
I dag skoses partilederen for svigtende dømmekraft.
For medierne både rendte og hoppede, og de bragte den ene historie efter den anden. Blandt andet om de 84 spørgsmål til embedsværket om alt fra vaser og servietter til muligheden for at spare lidt penge ved at ændre på arrangementet, og om offentligheden kunne holdes ude af rådhuset, mens borgmesteren holdt sit private arrangement.
Ridser og buler
I en tid hvor politikerleden nærmest er sat i system på sociale medier, og hvor alt, hvad der kan minde om elite, i manges ører rimer på magtmisbrug og ragen til sig, slider den slags historier. Rimeligt eller ej.
Læg dertil historier om venner i erhvervslivet, som har bidraget med tjenester og måske har fået nogle igen. Det var ridser i lakken og buler i imaget. Men som i andre politiske sager, kan pressen alene ikke vælte en politiker.
Først når politikerne begynder at slås internt, går det for alvor galt. Og det gik relativt stærkt i sagen om Anna Mee Allerslev.
Selvom hun betalte penge for leje af Rådhussalen, selvom hun "blev klogere" og beklagede, så kunne de interne krige i partiet ikke holdes nede.
"Talløse løgne"
I weekenden begyndte det med, at den radikale listes nummer fire undsagde sin borgmester og spidskandidat.
Formanden for Hovedstadens Radikale Venstre satte så trumf på, da han trak sig og smækkede eftertrykkeligt med døren tirsdag i denne uge, hvor han beskyldte borgmesteren for "talløse løgne" og for at igangsætte opslidende intriger i partiet.
Et uhørt angreb som her onsdag morgen blev fulgt op med endnu en historie om Anna Mee Allerslevs interesse i at hjælpe et byggefirma med at få en byggetilladelse. Samme byggefirma som hendes ven ejer, som arbejder for kommunen og som stillede lokaler til rådighed, da borgmesteren fyldte 30.
Den historie - som en lektor i offentlig forvaltning nærmest affærdigede som uproblematisk i løbet af formiddagen - affødte endnu et benhårdt angreb fra det tidligere folketingsmedlem Charlotte Fischer, der i dag er medlem af Region Hovedstaden og stadig magtfuld i partiet.
Hun beskyldte Anna Mee Allerslev for korruption og opfordrede hende til at gå.
De farligste fjender
Med andre ord: Anna Mee Allerslev havde andre og langt større problemer end dårlig dømmekraft i forbindelse med sit bryllup.
Hun har haft masser af fjender internt i Det Radikale Venstre, og det er oftest de farligste fjender at have. Hun har ganske enkelt forsømt eller ikke formået at bygge sig en holdbar magtbase i partiet.
Det er den slags, der ofte får "sagerne" til at rulle for alvor. Spørg Lene Espersen om det. Og i sidste ende er det årsagen til, at Anna Mee Allerslev får en ualmindelig hård medfart og vælger at forlade politik øjeblikkelig og på det værst tænkelige tidspunkt. Hendes muligheder slap op. I partiet. Som socialdemokraten Erling "Ugle" Olsen sagde: Det er let at få venner i politik - bare ikke i sit eget parti.
Kampagne ligger i ruiner
Bundlinjen er, at Morten Østergaard forud for et afgørende kommunalvalg står med et parti, der nærmest har kastet sig ud i en borgerkrig i landets største kommune. Den eneste ud over Rebild, hvor partiet har en borgmesterpost.
Partiets stemmesluger er væk, og om krigen er slut, ved ingen endnu. Anna Mee Allerslevs afløser som leder af de Radikale i København, Tommy Petersen, kritiseres i skrivende stund åbent af de partifæller på rådhuset, han skal lede.
De Radikales kampagne forud for kommunalvalget den 21. november ligger i ruiner. Morten Østergaard måtte erkende, at Anna Mee Allerslev ikke have styr på det hele. Spørgsmålet er, hvornår han selv får det.