I runde tal er der to måneder til 3. december 2016 og syv måneder til 1. maj 2017. Ingen af de to perioder er særlig lang tid, og det siger meget om Danmarks situation i forhold til det europæiske politisamarbejde Europol.
3. december er det et år siden, vælgerne sagde nej til den tilvalgsordning, et stort politisk flertal tilbød dem til erstatning for det danske EU-retsforbehold. Siden er der ikke sket meget. Der er ikke blevet etableret en anden ordning end den, vi stemte om. I stedet fremfører ja- og nejsiden fortsat de samme argumenter som op til 3. december, omend i svagt opdaterede og tilpassede versioner.
1. maj er det til gengæld alvor. Her træder det nye Europol i kraft - som det ser ud nu uden Danmark som medlem, og uden en brugbar og effektiv tilknytning mellem Danmark og Europol.
Tiden går
Uret tikker. Imens skændes de danske politikere, primært Venstre-regeringen og dens største støtteparti, Dansk Folkeparti.
Kristian Thulesen Dahls parti forsikrede i 2015 vælgerne om at det tætte danske samarbejde (eller medlemskab) med Europol ikke var i fare ved et nej. Ro på, lød det.
Det ville næppe volde besvær at skaffe en parallelaftale, der knyttede Danmark til Europol. Ellers kunne man altid falde tilbage på nødplanen, en ny folkeafstemning - nu isoleret om Dansk Europolmedlemskab, med et par tilhørende retsakter. Andre nejpartier sagde noget tilsvarende. Verden i dag ser anderledes ud.
Over for DF stod regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen. Han sagde at det ville være uhyggeligt svært at få en parallelaftale - eller nogen som helst aftale, hvis danskerne stemte nej. Hvilket igen fik modstanderne til at beskylde ham for manglende vilje og evne til at løse den udfordring et dansk nej vil stille ham over for.
Dér står fronterne stadig, mens tiden går. Dansk Folkeparti fremfører at det bare er med at komme i gang - alle mulige andre går og laver aftaler om Europol - Colombia, eksempelvis. Regeringen svarer at det hele ikke er helt så enkelt.
Timmermans melding
I Bruxelles tror ingen tilsyneladende på en dansk aftale om Europol, og den opfattelse styrkes af de aktuelle udtalelser fra Europa Kommissionens næstformand Frans Timmermans.
Næstformanden peger på at danskerne netop har fravalgt Europol-medlemskabet - og at vejen til en anden aftale er svær at se, netop fordi Danmark er EU-medlem, med tilhørende mulighed for at bruge tilvalgsvejen. Eller lade være. Modsat Colombia, for eksempel...
Andre igen siger at det nok går altsammen - eksempelvis Enhedslistens Søren Søndergaard. Han tror ikke Tyskland og Sverige kan leve med et Danmark uden for Europol - så de to lande kan tænkes at drive en løsning frem, vurderer Enhedslistens tidligere europaparlamentariker.
Folkeafstemning igen?
Endelig er der så forslaget om folkeafstemning, der i dag fremføres af to partier, de radikale og Liberal Alliance - to partier, der gav vælgerne helt forskellige råd ved den seneste folkeafstemning hvilket i sig selv er specielt. De vil have statsministeren til at sætte kryds i nationens kalender til den næste EU-folkeafstemning - og få DF med i processen.
Dét er bare, som andet i denne sag, lettere sagt end gjort.
Lars Løkke Rasmussen har forlods erklæret at han ikke møder vælgerne ved en ny folkeafstemning uden Dansk Folkeparti på ja-holdet. Det er der to grunde til. Dels styrer ingen statsminister direkte, søvngængeragtigt ind i tabte folkeafstemninger. Dels ønsker statsministeren at sende et signal til DF, og vælgerne. DFerne skal vide at Løkke kommer til at placere ansvaret for et dansk brud med Europol hos DF. Vælgerne skal have samme besked fra Løkke.
DF ikke klar til folkeafstemning
DFerne afviser imidlertid at købe billet til Løkkes ja-bus. De beskriver ikke længere en ny folkeafstemning som et quick-fix på det udfordring, det danske nej gav politikerne - for en tilvalgsordning bekræfter Danmarks forpligtelse til et Europa med åbne grænser, og det ønsker DF ikke.
Udenrigsminister Kristian Jensen forsikrer at der forhandles. Men indtrykket er: Hårdknude ude. Hårdknude hjemme. Alle venter på statsministeren, også ja-partier som Socialdemokratiet og SF, der ikke synes de hører nok fra Løkke om sagen. Men han har jo også så meget andet at tænke på.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1288631027854085