Efter Landsmødet: LA skal genstartes, mens vælgere og medlemmer siver

Liberal Alliance er slidt af regeringsarbejdet, som samtidig gør det sværere at skabe den kampgejst, der gav det fine valg i 2015

Simon Emil Ammitzbøl og partileder og udenrigsminister, Anders Samuelsen ved Liberal Alliances Landsmøde i Tivoli Hotel & Kongrescenter idag. (Foto: © BAX LINDHARDT, Scanpix)

Regeringspartiet Liberal Alliance har skudt valgkampen i gang med et landsmøde og to større politiske udspil. Nu mangler der bare en 3-4 procent vælgere, så det fine resultat fra valget i kan blive gentaget.

Det er lige så svært, som det lyder. Liberal Alliance har mistet både vælgere og medlemmer i et omfang, der bare må bekymre enhver partiledelse, selv LA's, der ellers har været igennem lidt af hvert.

På den anden side ved Anders Samuelsen og hans nærmeste bedre end de fleste, hvordan partier kan vende strømmen. Det kan blive en god ballast, for Liberal Alliance har brug for at genopfinde sig selv. Eller i det mindste genstarte partiet.

Nye udfordringer

Liberal Alliance er kun ti år gammelt. Men partiet står her på kanten af et folketingsvalg i en helt ny sitaution. En ny fase i partiets liv.

De første år handlede det om overlevelse. Der skulle et minimum af samling på tropperne oven på navne- og stilskiftet fra Ny Alliance. Og der skulle samles et minimum af vælgere bag projektet. Begge dele lykkedes, og i dén forstand er historien om Liberal Alliance for altid en succéshistorie i de politiske historiebøger.

LA havde en plan

Den næste fase handlede om at skærpe den politiske linje. Og om at få langt større vælgergrupper til at tro på, at LA, på den ene side ikke bare var et parti, som alle de andre, men på den anden side alligevel var i stand til at få indflydelse... lige som alle de andre. Det lykkedes også.

Ved valget i 2015 mødte LA vælgerne bevæbnet med en omfattende 2025-plan, der var gennemregnet af Finansministeriet. Og ikke mindst med en hyppigt gentaget forklaring om at LA ville sidde med "de afgørende mandater" efter det kommende valg (i 2015) - og netop derfor ville være i stand til at presse de øvrige borgerlige partier meget langt, for eksempel i retning af et attentat på topskatten. Uanset, om man skulle havne i regering eller ej.

Godt valg i 2015

Et usædvanligt parti lovede borgerlige vælgere usædvanligt gode resultater. Dén fortælling blev købt af 7,5 procent af vælgerne den 18. juni 2015, og resten er historie.

Både en historie om at LA faktisk har flyttet noget - ikke mindst på afgiftsområdet. Men også en historie om det, som partiet ikke har nået, trods uendelige mængder bulder og brag. Og trods en gevaldig tur rundt i den politiske manege, hvor LA fik truet med at vælte den borgerlige regering både udefra og indefra for at få lettet topskatten. For så til sidst at tage fat på det stilfærdige arbejde på de indre linjer og ministerbilernes bagsæder.

Nu møder LA så vælgerne igen. Og igen med en omfattende økonomiske plan. Men under helt nye omstændigheder, som gør genstarten kompliceret.

Ja-hatten

Nu har vælgerne haft fire år til at studere, hvor langt Liberal Alliance egentlig kan komme med sine planer i det danske folketing - selv med de berømte afgørende mandater.

Og nu har vælgerne på tæt hold kunne iagttage Liberal Alliance være ultimative og konfrontatoriske i sin jagt på lavere topskat.... og så opgive det igen.

Altsammen har det slidt på troværdigheden hos grupper af vælgere. Hvilket ugens meningsmålinger ubønhørligt afspejler.

Liberal Alliance har allerede nået meget på ti år, og Liberal Alliance er bestemt langtfra færdige i dansk politik. Men partiet står over for en svær genstart, alt imens vælgere og medlemmer siver bort.

Dét kommer til at kræve kræfter. Partiledelsen må håbe at rigtigt mange LA-medlemmer har det lige som en taler, der var på talerstolen på landsmødet lørdag i København:

- Vi skal have ja-hatten på og give gas!

Der er brug for det og valg lige om hjørnet. Liberal Alliance går efter at fortsætte i det regeringssamarbejde, der både har givet indflydelse og sløret profil. Og det vil være en sejr for Liberal Alliance, hvis partiet kan fortsætte som regeringsparti, selv om et blåt nederlag ville gøre det lettere at pudse de liberale fjer de næste fire år i Folketinget.