Professorer: Justitsministeriet kritiserer indirekte Støjberg

Inger Støjberg skal igen i samråd og forklare sig i sag om udviste udlændinge.

Sagen om de syge udlændinge, der er blevet udvist af Danmark på et forkert grundlag, har sat udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) under pres. (Foto: © Torben Christensen /Scanpix, Sarah Christine Nørgaard)

Justitsministeriet giver nu Udlændinge- og Integrationsministeriet indirekte kritik i sagen om de udviste syge udlændinge, der har sat Inger Støjberg (V) under pres.

Sådan lyder vurderingen fra to professorer, som har læst et svar til Folketinget fra Justitsministeriet, der forholder sig til, om Udlændinge- og Integrationsministeriet burde have sat udvisningssagerne i bero for over et år siden - og ikke først i begyndelsen af januar i år - som følge af den såkaldte Paposhvili-dom december 2016.

Inger Støjberg erkendte på et samråd 11. januar, at der er sket fejlbehandling i sagerne, og at Danmark ikke i tide har rettet ind efter Paposhvili-dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I svaret formulerer Justitsministeriet sig i overordnede vendinger, men ifølge professorerne Michael Gøtze og Jens Elo Rytter kan der læses kritik mellem linjerne:

- Jeg læser det sådan, at Justitsministeriet på en pæn og diplomatisk måde får sagt mellem linjerne, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har været for lang tid om tage pejling af den her dom, siger Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet:

- Justitsministeriet giver rum for, at man kan tænke over den her domspraksis, men samtidig læser jeg det også sådan, at man her har taget sig for god tid, og det er selvfølgelig en kritik, man er nødt til at tage alvorligt, siger han.

Leder efter flere personer

For et år siden oplyste Inger Støjbergs ministerium, at Paposhvili-dommen gav anledning til nærmere overvejelser, men altså ikke til at stille udvisningssagerne i bero og ændre praksis. Derfor fortsatte ministeriet fejlagtigt med at give afslag på humanitært ophold i mange sager.

De danske myndigheder leder lige nu efter mindst syv personer, der allerede er rejst ud af Danmark, men som har krav på at få deres sag behandlet igen i lyset af den praksisændring, Paposhvili-dommen burde have ført med sig.

Ifølge Radio24syv er de danske ambassader i Indien, Serbien, Libanon og Afghanistan blevet kontaktet, men der er endnu ingen oplysninger om, hvorvidt myndighederne har fundet nogle af de syv personer.

Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, opfatter også Justitsministeriets svar til Folketinget som en mild kritik af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

- Det er en meget indirekte måde fra Justitsministeriets side at sige, at den her sag ikke er blevet sat i bero i tide. Det skulle de have gjort meget før, fordi dommen kom allerede i december 2016, siger han:

- Justitsministeriet kan ikke skrive noget, der ville kunne hjælpe Udlændinge- og integrationsministeriet i den her sag. Så ville de gå op imod juraen på området, siger Jens Elo Rytter.

Det har ikke været muligt at få Justitsministeriet til at uddybe svaret til Folketinget.

Advaret i flere omgange

Ifølge professor Michael Gøtze kan det ikke udledes af svaret, hvornår præcis Udlændingeministeriet skulle have sat sagerne i bero:

- Men Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved at reagere i januar (2018, red.) reageret for sent, siger han.

Paposhvili-dommen betyder, at det i sager om alvorligt syge, der søger om humanitært ophold, ikke er nok, at Danmark og andre landes myndigheder som hidtil undersøger, om ansøgerens behandling er tilgængelig i personens hjemland.

Det skal også undersøges og indgå i vurderingen, om personen reelt har adgang til behandlingen - altså for eksempel om personen fysisk er i stand til at komme hen til medicin og behandling, og om personen har penge til det.

Alligevel fortsatte Udlændinge- og Integrationsministeriets embedsmænd med at give afslag til syge udlændinge.

Først den 6. januar i år meddelte ministeriet, at man nu vil ændre praksis, og derfor blev alle sager om udvisning af syge udlændinge sat i bero i foreløbigt fire uger. Udlændingemyndighederne er ellers flere gange blevet gjort opmærksomme på dommen fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Ifølge Radio24syv fremhævede 12 embedsmænd fra Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen allerede i januar 2017 dommen og vurderede, at den skulle “optages” på en liste over internationale domme, der har betydning for dansk udlændingepolitik.

Radiostationen har også afsløret, at en embedsmand i Justitsministeriet i marts og april sidste år skrev til en embedsmand i Udlændinge- og Integrationsministeriet for at gøre opmærksom på dommen.

Svaret fra Udlændinge- og Integrationsministeriet lød:

- Vi er lagt fuldstændig fladt ned, så vi har ikke haft tid til at kigge nærmere på den endnu.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Ifølge ministeriets presseafdeling, fordi "vi skal i samråd om sagen og gerne vil redegøre for sagen for Folketinget først".

Under samrådet 11. januar forklarede Inger Støjberg blandt andet fejlene med "arbejdspres" for embedsmændene i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Samrådet begynder klokken 14:30 og slutter senest klokken 17.