Regeringen vil øge bidraget til Ukrainefonden med et tocifret milliardbeløb.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med DR Nyheder.

- Krigen i Ukraine er på et meget kritisk tidspunkt med en alvorlig situation på slagmarken, og derfor har Ukraine behov for al den støtte, som de overhovedet kan få, siger Mette Frederiksen.

Fonden blev oprettet i marts, hvor et flertal i Folketinget blev enige om at poste 7 milliarder kroner i den.

Nu vil regeringen afsætte 7,5 mia. kr. i år, og samlet vil det betyde 14,5 milliarder i fonden i år. Og næste år vil regeringen smide yderligere 10,4 milliarder i fonden.

Pengene kommer med Mette Frederiksens egne ord fra ’samfundskassen’.

- Det er nu, at ukrainerne har behov for vores våben og vores støtte, så derfor haster det. Men der er ikke noget, der tyder på, at næste år er et år med fred, så derfor afsætter vi allerede nu mere end ti milliarder i 2024, siger statsministeren.

VIDEO Danmark er et af de lande, som støtter Ukraine allermest, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Nystartet fond er næsten tom

Der er behov for nye midler, fordi 70 procent af midlerne i fonden allerede er opbrugt.

- Ukrainefonden er ved at være tømt, fordi vi er et af de lande, der hjælper Ukraine rigtig meget, og derfor har vi besluttet os for at lægge et stort milliardbeløb ind i indeværende år, men også næste år vil Danmark være et af de lande, som støtter Ukraine allermest, siger Mette Frederiksen.

De mange milliarder skulle i første omgang give Ukraine støtte både til militære udgifter, støtte til erhvertslivet og til civile og humanitære formål i forbindelse med kringen og genopbygningen af landet.

Den nye tilførsel er øremærket militære formål.

- Ukrainerne bruger rigtig meget våben og ammunition hver dag, både det lette og det tunge, men forbruget på slagmarken er desværre meget, meget højt, fordi aggressionsniveauet også er højt fra russisk side, og derfor er der behov for flere penge.

- Ukrainerne kan ikke vinde uden massiv opbakning fra alle allierede, og derfor vælger vi at lægge flere penge ind i Ukrainefonden allerede nu, siger statsministeren.

Afviser at gøre det på grund af Nato-rygter

Med valget om at bruge ekstra milliarder på krigen i Ukraine vil Danmark i år og næste år leve op til Natos krav om, at medlemslandene skal bruge to procent af deres BNP på forsvar, og det glæder Mette Frederiksen.

Pengene kommer i en tid, hvor der går rygter om, at Mette Frederiksen kan være interesseret i at gå efter jobbet som Natos generalsekretær.

Statsministeren afviser, at det kommer til at sætte hende i et bedre lys, at Danmark nu kommer til at leve op til to-procents-målet de næste to år.

- Der er jo ikke nogen, der med rimelighed ville kunne lade sådan nogle tanker indgå i alle mulige andre spekulationer og overvejelser. Det her handler om Danmark og Danmarks sikkerhed, og jeg har længe været fortaler for, at vi ønsker at leve op til de to procent. Nu har vi så mulighed for at gøre det tidligere end forventet, fordi vi så giver denne her massive opbakning til Ukraine, siger hun.

Om Danmark også i 2025 og fremover også vil leve op til at bruge de to procent afhænger ifølge statsministeren af krigens udvikling.

- Det er i høj grad krigen, der definerer, hvor mange penge vi samlet har brug for. Vi skal under alle omstændigheder investere massivt i vores beredskab og Natos beredskab, siger hun.

En del af udspil til forsvarsforlig

I morgen præsenterer regeringen sit udspil til forsvarsforliget og nyheden om de ekstra midler til Ukraine vil her og nu vække glæde i Nato-regi, siger DR's forsvarskorrepondent, Mads Korsager.

Men Nato vil formentlig ikke betragte Ukraine-milliarderne som et direkte bidrag til forsvarsalliancen, siger han.

- Set med de akutte, militærstrategiske briller giver det rigtig god mening at støtte Ukraine, for det er der, at kampen skal tages. Men spørger man i Natos inderste kredse vil man synes, at det her er lige lovlig kreativ bogføring, fordi de her milliarder ikke er noget, der giver ekstra kampkraft til Nato-alliancen.

Det samme vil være tilfældet i det danske forsvar, som i den grad trænger til et løft og flere penge.

- I forsvarskredse er der lige nu en rigtig stor forventning til det næste forsvarsforlig, fordi man har været igennem syv magre år. Når man nu hører, at de første ekstra penge skal gå til Ukraine, og der derfor vil være færre penge til det danske forsvar, kan man godt forvente en reaktion, siger Mads Korsager.