SF-formand Pia Olsen Dyhr stod side om side med statsminister Mette Frederiksen (S), da et bredt politisk flertal for to uger siden blev enige om en kraftig oprustning af dansk forsvar med ekstra 18 milliarder kroner om året.

Men på et centralt punkt har SF været lodret uenige med de øvrige partier, nemlig i spørgsmålet om at lade amerikanske soldater udstationere på dansk jord.

- Tak, men nej tak til amerikanske ønsker om tropper og materiel i Danmark, skrev SFs politiske ordfører, Karsten Hønge, på Twitter, da regeringen på et pressemøde den 10. februar offentliggjorde planerne om at indgå en ny aftale om et forsvarssamarbejde med USA, der kan føre til, at amerikanske tropper udstationeres i Danmark.

'En forudsætning for at være med'

SF er ikke en del af det politiske forlig om dansk forsvar, der løber fra 2018-2023. Men partiet prøver i øjeblikket på at komme med i forligskredsen og dermed være med til at få indflydelse på, hvordan de ekstra penge til Forsvaret skal bruges.

Forliget består af Socialdemokratitet, Venstre, Konservative, De Radikale, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Partierne i et forlig har vetoret over for ændringer - og det betyder konkret, at alle partierne i forsvarsforliget skal give grønt lys til, at SF kan få lov til at tilslutte sig forliget og dermed få indflydelse på forsvarspolitikken.

Men modstanden mod amerikanske soldater på dansk jord gør, at SF slet ikke bør have lov til at komme med i forligskredsen om forsvaret, mener Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

- Det er i hvert fald en forudsætning for at komme med i forsvarsforligskredsen, at man kan bakke 100 procent op om, at USA er Danmarks nærmeste allierede, og at man selvfølgelig er med på den præmis om, at når vi bruger de her mange penge på vores forsvar, så handler det ikke om grøn omstilling, men om at forsvare Danmarks frihed og uafhængighed, siger Morten Messerschmidt.

Så det er simpelthen en forudsætning, SF tilkendegiver, at de støtter amerikanske soldater på dansk jord?

- Ja. Det er vigtigt, at alliancen hen over Atlanterhavet består. Vi er alle i forligskredsen meget optagede af Nato-samarbejdet, og vi kan selvfølgelig ikke have et parti ind, som begynder at så tvivl om, vores alliance med amerikanerne, siger Messerschmidt.

'Primitivt politisk benspænd'

Venstres forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt, mener heller ikke, at SF uden videre skal have adgang til forsvarsforligskredsen, hvis partiet fastholder modstanden mod at tillade udstationering af amerikanske soldater i Danmark.

- Jeg har meget, meget svært ved at forestille mig, at SF kan indtræde i forligskredsen, hvis SF ikke også kommer til at acceptere, at amerikanske soldater også må operere på dansk jord. Det er jo en aftale, der er på vej til at blive lavet mellem Danmark og USA. Det er jo en helt naturlig del af vores Nato-medlemskab, at andre Nato-landes soldater sammen med os kan operere i Danmark. SF må melde klart ud, siger Lars Christian Lilleholt.

SFs politiske ordfører, Karsten Hønge, siger, at han står ved, det han skrev om sin modstand mod amerikanske tropper på dansk jord. Han understreger samtidig, at SF er tilhænger af Nato. Og at det først og fremmest er amerikanske militærbaser i Danmark, som partiet modsætter sig.

- Udenlandske tropper med egen jurisdiktion, med egne soldater og egen materiel på dansk grund i fredstid har vi bare svært ved at se argumentet for, fordi vi har Nato til at klare den slags, siger Karsten Hønge.

USA har lavet en aftale med Norge, som blandt andet giver mulighed for at oprette amerikanske baser i Norge. Det er SF imod, men ifølge Karsten Hønge er det endnu uklart, hvad amerikanerne har af ønsker til aftalen med Danmark. Derfor forstår han heller ikke, at Venstre og Dansk Folkeparti vil holde SF ude af det gode selskab på grund af modstanden mod amerikanske baser i Danmark.

- Det er et primitivt politisk benspænd, at nogle borgerlige partier sætter nogle barrierer op for, at SF kan komme ind. Og den barriere består af noget, som de ikke aner, hvad er. For i dag kender de ikke amerikanernes ønsker. Det er så let gennemskueligt, at det handler om, de ikke vil have SF med, fordi vi bidrager med nogle andre synspunkter, end de har, siger Karsten Hønge.

Olsen Dyhr åbner dør på klem

Historisk har SF ikke for vane at være med i de femårige aftaler om dansk forsvar. Traditionen blev dog brudt i 2009, hvor SF med Villy Søvndal ved roret for første gang nogensinde skrev under på et forsvarsforlig.

Partiet lagde dengang ikke skjul på, at det skridt var et led i at gøre SF 'regeringsduelig' - og to år senere, i 2011, kom SF for første gang med i en regering under Helle Thorning-Schmidts ledelse. Og netop regeringsdeltagelse er da også den nuværende SF-formand, Pia Olsen Dyhrs, helt store ambition.

- Jeg tror, vi vil få meget ud af at være en del af en regering, men det afhænger helt af, hvordan mandaterne falder efter et valg, siger Pia Olsen Dyhr, der i weekenden for første gang skal stå ansigt til ansigt med SFs bagland, siden hun indgik den politiske aftale om et historisk stort løft af Forsvaret med 18 årlige ekstra milliarder kroner.

På landsmødet kommer forhandlingerne om en forsvarsaftale med USA også op. Der er nemlig stillet et forslag, der netop tager fat på det spørgsmål.

'SF er modstander af regeringens planer om at indgå en bilateral forsvarsaftale med USA som indebærer placering af krigsmateriel, ammunition og militært personel i Danmark i fredstid', står der i forslaget, som SF fra Thy-Mors forsøger at få vedtaget.

Pia Olsen Dyhr vil ikke sige, om hun støtter de formuleringer.

- SF er imod amerikanske baser i Danmark og atomvåben på dansk jord. Hvordan man vælger at formulere det helt præcist, vil jeg lade landsmødet afgøre.

Der er vel forskel på, om amerikanerne udstationerer soldater på en eksisterede dansk kaserne, eller om det er er amerikanske baser med amerikansk jurisdiktion. Er du modstander af begge dele?

- Det kommer an på, hvordan man udformer den anden del.

Så det er kun, hvis der er tale om regulære baser, hvor de selv har juridisk ret, at I er imod?

- Det er vi helt sikkert imod. Men jeg vil også godt se indholdet af det andet, for der kan være mange grader af det her, siger Pia Olsen Dyhr.