Hvis regeringen vælger at videreføre boligjobordningen til næste år, kan den med fordel indrettes på en ny måde, så der bliver bedre fradragsmuligheder for serviceopgaver i hjemmet som rengøring og børnepasning og mindre fradrag for håndværksopgaver.
Det konkluderer skatteminister Karsten Lauritzen (V) på baggrund af en ny rapport, som Skatteministeriet har lavet om den svenske boligjobordning.
- Hvis man skal lave en ny boligjobordning, så bør man skrue ned for håndværksdelen og skrue op for servicedelen, så ikke mindst de danske børnefamilier vil få bedre fradragsmuligheder for udgifter til blandt andet rengøring og madlavning, siger skatteminister Karsten Lauritzen og understreger, at regeringen ikke har taget stilling til, om boligjobordningen skal videreføres, når den udløber til årsskiftet.
Ifølge Skatteministeriet viser de svenske erfaringer, at tilskud til service-opgaver i hjemmet mindsker det sorte arbejde mere effektivt end tilskud til håndværksopgaver gør.
Hvor det kun er 13 procent af det sorte håndværksarbejde, der forsvinder som følge af det svenske statstilskud, er det 20 procent af det sorte rengøringsarbejde og andre serviceopgaver i hjemmet, som det svenske tilskud udrydder, viser rapporten fra Skatteministeriet.
- Tilskuddet til serviceopgaver i Sverige gør sort arbejdet hvidt og hjælper børnefamilierne med børnepasning og rengøring i langt højere omfang, end den danske boligjobordning gør, siger Karsten Lauritzen, der mener de svenske erfaringer bør medtages, hvis regeringen ender med at forlænge boligjobordningen.
Svensk model
I dag består boligordningen i Danmark af en håndværksdel, hvor man kan få fradrag på op til 12.000 kroner for udgifter til miljørigtige boligrenoveringer. Derudover kan man trække udgifter på op til 6.000 kroner fra til serviceydelser i hjemmet som rengøring og børnepasning.
På den anden side af Øresund er boligjobordningen noget mere omfangsrig. Svenskerne kan få et statstilskud på 50 procent for udgifter til serviceopgaver som børnepasning, madlavning og rengøring i hjemmet op til 50.000 svenske kroner – og derudover 30 procent i tilskud for håndværksudgifter op til 50.000 svenske kroner. Samlet kan tilskuddet højst udgøre 50.000 svenske kroner.
- Man bruger pengene klogere i Sverige, end vi har valgt at gøre i Danmark. I Sverige har man et større fradrag, skatteværdien er større, og det gør, at flere benytter ordningen. Det gør også, at den er bedre til at begrænse sort arbejde og gøre sort arbejde hvidt. Flere svenske familier bruger den svenske boligjobordning til at få hjælp i hverdagen med børnepasning og rengøring, hvilket gør, at de selv kan blive lidt længere på arbejdet. Der kunne vi godt lære noget i Danmark, fastslår skatteministeren.
Er det en dårlig model for boligjobordning, vi har i Danmark?
- Altså den model, vi har, er jo grøn, og det er politisk besluttet. Den har så de ulemper, at blandt andet på servicedelen er fradraget ikke særligt stort, så for ganske mange kan det måske ikke betale sig at bruge boligjobordningen. Det gør den så omvendt billigere for statskassen, og det er noget af det, som vi skal overveje, når vi til efteråret skal diskutere, om boligjobningen skal fortsætte, og hvordan den i givet fald så skal skrues sammen, siger skatteministeren og åbner samtidig op for at hæve fradraget, hvis boligjobordningen videreføres.
- De svenske erfaringer viser, at værdien af fradraget er for lavt i Danmark i forhold til for alvor at få sort arbejde gjort hvidt. Hvis man for alvor skal have de effekter ud af det, som man har i Sverige, så skal man øge servicedelen og samtidig gøre fradraget større, fastslår Karsten Lauritzen.
Også i forhold til vækst og beskæftigelse vil det være klogest at satse mere på fradrag for serviceopgaver end for håndværksydelser, mener skatteministeren.
- Det går jo bedre med økonomien, og derfor er der travlhed blandt håndværkere over hele landet. Derfor er behovet måske mindre for håndværksopgaver, end når det handler om serviceopgaver, siger Karsten Lauritzen.
LA er imod
Det er altså et åbent spørgsmål, om regeringen ønsker at videreføre ordningen.
I regeringsgrundlaget nøjes de tre blå partier med at skrive, at de inden beslutningen træffes, vil ”inddrage erfaringer fra andre lande”. Og det gør regeringen altså med denne nye rapport, som dog primært konkluderer på de svenske erfaringer.
Mens både Venstre og Konservative længe har været varme fortalere for boligjobordningen, er det tredje regeringsparti, Liberal Alliance direkte modstandere af ordningen, som de betegner som et ”ekstremt ineffektiv” statstilskud til bestemte brancher.
Op til folketingsvalget i 2011 udstedte statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) kun to valgløfter. Heraf var det ene, at en borgerlig regering med Løkke for bordenden ville genindføre håndværkerfradraget. Det blev dog ikke gennemført i en permanent udgave, som Løkke ellers selv havde talt varmt for inden valget.
Derimod indgik den daværende Venstre-regering lige efter valget i 2015 en politisk aftale med Dansk Folkeparti, Alternativet og SF. Aftalen betød, at boligjobordningen fik en mere grøn profil end tidligere.
Det indebar, at man fra og med 2016 ikke har kunnet bruge håndværkerfradraget, hvis man har fået istandsat sit køkken eller badeværelse.
Til gengæld kan man trække en del af regningen fra, hvis man har fået opsat solceller på sit tag eller installeret såkaldt intelligent varme-, ventilations eller lysstyring. Altså grønne opgaver.
Permanent boligjobordning
Går Venstre stadig ind for, at boligjobordning skal være permanent?
- Altså regeringen offentliggør en finanslov på den anden siden af sommerferien, og der vil vi også tage stilling til spørgsmålet om en boligjobordning. Den koster jo flere hundrede millioner kroner, og de penge skal jo i givet fald finde sammen med et flertal på Christiansborg, siger Karsten Lauritzen.
Håber du, at I internt i regeringen kan overtale Liberal Alliance til at videreføre boligjobordningen?
- Jeg vil lade være med at spå om fremtiden, men bare sige, at vores evaluering viser, at hvis man skal gøre noget på boligjobordningen, så skal man høste af nogle af de svenske erfaringer, siger Karsten Lauritzen.