Venstre-næstformand Inger Støjberg står relativt alene med sin nye forklaring til Instrukskommissionen, hvor hun ved sin afhøring i maj hev en såkaldt kanin op af hatten.

Den omtalte kanin var en ny forklaring til Instrukskommissionen, hvortil hun forklarede, at hun som minister tilbage i 2016 havde godkendt et notat, der gjorde en instruks om adskillelse af unge asylpar lovlig.

Notatet lægger op til en individuel vurdering inden adskillelsen af parrene, hvorimod den pressemeddelelse, der samtidig udgik fra Støjbergs ministerium, helt uden undtagelse lagde op til at adskille parrene. Sidstnævnte er ulovligt.

Nu - tre måneder senere - har to centrale chefer i embedsværket så mere eller mindre undsagt den forklaring. For mens Inger Støjberg med sin forklaring om notatet, som hun i Instrukskommissionen kaldte for en "grundpræmis" og "det stærkeste dokument", så kan hverken hendes tidligere afdelingschef eller en kontorchef i familiesammenføringsafdelingen genkende det billede af notatet.

Hvis du vil forstå sagen, kan du se videoen her. Så kender du kernen i sagen.

Dødt notat uden betydning?

Daværende afdelingsleder og chefjurist Lykke Sørensen nedtonede allerede i dagene efter Støjbergs forklaring betydningen af dét notat. I går var det så et centralt nøglevidne i form af tidligere kontorchef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Jesper Gori, der gik skridtet videre.

For selvom Inger Støjberg havde godkendt det notat, der ville gøre hendes instruks lovlig, så gentog hun ifølge embedsmanden sit ønske om en undtagelsesfri adskillelse af de unge asylpar på et efterfølgende møde. Her sagde ministeren til sit embedsværk:

- Det kan godt være, der kan være sager, men der er jeg villig til tage en procesrisiko, husker Jesper Gori, at ministeren skulle have sagt.

Og det fik den juristuddannede Gori til at konkludere, at notatet var betydningsløst, og at det ikke var godkendt. Tværtimod var notatet "lukket" uden at have nogen betydning.

Notatet kunne ikke bruges til noget, sagde Gori til en embedsmand i sin egen afdeling, fordi det ikke var udtryk for det, ministeren ville.

- Efter min opfattelse er det notat dødt og borte, forklarede Jesper Gori i sin forklaring til Instrukskommissionen i går.

Notat gjorde måske Støjberg-ordre lovlig

Afdelingsleder Lykke Sørensen har tidligere forklaret, at Støjbergs "kanin i hatten" var ukendt blandt hendes egne embedsfolk.

- Det stod ikke klart for mig, at ministeren havde godkendt en ordning, hvor der ville være mulighed for undtagelser, har Lykke Sørensen svaret direkte adspurgt om notatet.

Notatet er helt centralt, fordi det blev godkendt af den nu tidligere minister og nuværende næstformand for Venstre. Det indeholdt en undtagelsesbestemmelse. Dermed lagde notatet op til at behandle parrene helt lovligt – de skulle have en individuel behandling, og nogle skulle skilles ad, andre ikke. Modsat pressemeddelelsen, der ikke lagde op til nogen undtagelser.

Du kan se, hvordan sagen har udviklet sig i tidslinjen herunder.

Støjberg-forklaring støttes af departementschef

Støjberg står imidlertid heller ikke fuldstændig alene med sin forklaring om, at notatet fandtes. Dels fremgår det af ministeriets it-system, at det "vandrede" fra sagsbehandlere til Inger Støjbergs ministersekretær, der endte med at godkende det.

Dels har ministeriets tidligere departementschef, Uffe Toudal Pedersen, forklaret, at han var med til at godkende notatet.

Også afdelingsleder Line Skytte Mørk Hansen, der havde det overordnede ansvar for indkvarteringen af asylansøgere i ministeriet, har anerkendt notatet og sagt, at hun læste det op i telefonen for en anden embedskvinde.

Støjbergs forklaring i sagen åbner imidlertid for en række andre spørgsmål. For hvorfor har den tidligere minister ikke tidligere nævnt notatet af egen drift? Og hvorfor har hun eksempelvis over for Folketinget sagt, at det eneste skriftlige dokument om hendes instruks var en pressemeddelelse?

Svarene på de spørgsmål får vi måske på et tidspunkt, men Inger Støjberg vil ikke svare på dem for nuværende. Siden maj har DR spurgt den tidligere minister om et interview om sagen. Det har hun ikke ønsket.

Instrukskommissionen ventes at komme med en konklusion til vinter. Til den tid er det formodentligt ikke kun Inger Støjberg, der vil nærlæse kommisionsmedlemmernes sammenfatninger med en vis spænding. For også embedsværket risikerer at modtage kritik for pligtforsømmelse, hvis de har været bekendt med en ulovlig praksis uden at sige fra.

Såfremt Instrukskommissionen ender med at konkludere, at Inger Støjberg har handlet kritisabelt i forløbet, vil det være op til et flertal i Folketinget at afgøre, hvilken konsekvens det skal have for Venstres næstformand.