Støjberg trodser kritik: Kan 'helt bestemt' fortsætte som næstformand i Venstre

Inger Støjberg tager ansvar for at have talt usandt overfor Folketinget - men giver embedsfolk skylden.

Inger Støjberg (V) slår fast, at hun ‘helt bestemt’ kan fortsætte som næstformand i Venstre.

På trods af, at Instrukskommissionens delberetning i dag har konkluderet, at hun blandt andet gav Folketinget urigtige oplysninger.

- Fordi tingene havde set helt anderledes ud, hvis der havde stået, at jeg havde givet en ulovlig ordre. Og hvis flere vidner havde bakket det op. Der er lige præcis nul vidner der har sagt, at jeg gav en ulovlig ordre og det er præcis det, jeg har sagt hele tiden selv, siger Inger Støjberg til DR Nyheder.

Efter knap 10 måneders arbejde udgav Instrukskommissionen mandag formiddag den første del af sin undersøgelse.

Forstå sagen om den ulovlige instruks i vores gennemgang af sagen herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.

En 'klart ulovlig ordre'

Beretningen indeholder en redegørelse over begivenhedsforløbet, der i 2016 ledte frem til en ulovlig instruks om, at ingen mindreårige asylansøgere måtte indkvarteres med en ægtefælle eller samlever.

Dengang var Inger Støjberg (V) udlændinge- og integrationsminister. Kommissionen når i sin delberetning frem til, at der var tale om en ‘klart ulovlig ordre’, da ministeriet efter Inger Støjbergs ønske udsendte en instruks om, at asylparrene skulle adskilles.

Delberetningen siger, at Folketinget er blevet misinformeret. Hvad tænker du om den kritik?

- Det må jeg selvfølgelig tage til mig. Der er det at sige, at da jeg sagde de ting i Folketinget, der var det svar, som mit embedsværk havde udarbejdet til mig. Det havde været igennem en hel hær af jurister. Derfor må jeg sige, at det var min opfattelse, at jeg havde fast grund under fødderne. Det viste sig ikke at være korrekt. Derfor må jeg tage den kritik til mig.

Kan du forstå hvis nogen vil sige, at du kaster dit embedsværk under bussen og ikke selv tager ansvar?

- Nej, for jeg siger netop, at det tager jeg til mig. At sådan må det være. Men det må også være sådan, at når man som minister sidder, og der er en hel hær af embedsfolk og jurister, der har udarbejdet bud på, hvad du kan sige og du så følger det, så må man kunne forvente, at man kan stå på det.

Burde du ikke stoppe med at presse embedsværket, efter du første gang bliver oplyst, at instruksen er ulovlig?

Som politiker mener jeg, at man har en ret til at sige, om det nu også er rigtigt samt stille alle de spørgsmål til embedsværket, som man nu har. Det, synes jeg, er fair nok. Det ligger i at være politiker og i at have et stærkt politisk ønske om noget.

Herunder kan du blive klogere på tidsforløbet omkring udsendelsen af instruksen og det efterfølgende forløb.