De danske universitetsstuderende får ros for at være hurtige til at gennemføre deres studie, skriver Jyllands-Posten.
Nye tal for Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at kandidatstuderende sidste år var 9,3 måneder forsinket i gennemsnit i forhold til den normerede tid.
Målet i den såkaldte fremdriftsreformen er, at de studerende gennemsnitligt må overskride med 8,9 måneder i 2020.
Universiteterne er altså blot 0,4 måneder fra målet om en reduktion i den normerede studietid på 4,3 måneder i forhold til 2011.
- Vi er ikke i mål endnu, men universiteterne og de studerende har arbejdet godt og målrettet med at få mindsket de høje gennemførselstider, siger ministeren.
- Det er både godt for Danmark og de studerende selv. Det skal de have stor ros for, siger han.
Forkvinden for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, mener dog ikke, at det entydigt kan betegnes som en succes, at de studerende er hurtigere til at gennemføre deres studier.
- Det er resultatet af, at man har nedsat nogle tvangsmekanismer, hvor man truer de studerende med udsmidning, hvis de ikke gennemfører på normeret tid, siger hun.
- Så det er jo klart, at vi kan se, at studietiden er nedsat.
Fremdriftsreformen trådte i kraft i 2014.
/ritzau/