Bare fordi der ikke købes højhastighedstog i denne omgang, betyder det ikke, at det ikke kan ske på et senere tidspunkt alligevel - og at den såkaldte timemodel dermed kan realiseres.
Sådan lyder det fra Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) efter det er kommet frem, at DSB i et beslutningsoplæg omkring indkøb af fremtidens tog, skriver, at de antager, at timemodellen ikke implementeres.
- De tog, som købes nu, købes til den nuværende infrastruktur. Ændres den infrastruktur, så det bliver muligt at køre højhastighedstog, så kan man sagtens købe højhastighedstog til den tid, siger Ole Birk Olesen.
Timemodellen går kort sagt ud på, at infrastrukturen på det danske jernbanenet skal opgraderes, så det bliver muligt at køre mellem København og Odense, Odense og Aarhus, Esbjerg og Odense samt Aarhus og Aalborg på én time.
I beslutningsoplægget skriver DSB, at rejsetidsgevinsterne på nuværende tidspunkt vil være meget begrænsede ved indkøb af højhastighedstog - mellem København og Aarhus kun mellem to-tre minutter.
Hvis rejsetidsgevinsten skal op i et højere niveau vil det kræve betragtelige investeringer i infrastrukturen. I så fald kan det overvejes at investere i nye tog i forbindelse med "kommende materielanskaffelser" - for eksempel når der skal købes nye tog til at betjene trafikken over Øresund i 2030, skriver DSB.
- Senest på dét tidspunkt vil man også kunne sige, at det skal være højhastighedstog, og så indsætte dem på højhastighedsstrækninger, og så lade de tog, man allerede har købt, betjene Øresundstrafikken, siger Ole Birk Olesen.
Hos et andet af regeringspartierne - Venstre - er transportordfører Kristian Pihl Lorentzen også tilfreds med DSB's oplæg. I et opslag på Facebook hilser Venstre-ordføreren det velkommen, "at vi nu satser på køb af nye pålidelige eltog, der kan køre 200 km/t".
- Til gengæld er det på tide, at de røde partier besinder sig på det sorte hul i togfonden og skrinlægger den dyre timemodel mellem Odense og Aarhus. Jeg tror godt, at folk kan leve med en lidt længere rejsetid, mod at togene kører efter køreplanen, skriver Kristian Pihl Lorentzen.
Historien kort
- •
Timemodellen blev præsenteret af partierne bag Togfonden i 2013. Aftalen blev siden vedtaget af et bredt flertal af Folketingets partier bestående af den daværende SR-regering, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
- •
Oprindeligt budgetterede partierne bag aftalen med at bruge 28,5 milliarder kroner til jernbaneinvesteringer. Finansieringen til aftalen skulle komme via en øget beskatning af olien i Nordsøen.
- •
Siden er olieprisen globalt faldet, og det har sendt Togfonden i strid modvind.
- •
Efter regeringsskiftet i 2015 blev det indskrevet i regeringsgrundlaget af den daværende V-regering, at man ville foretage et serviceeftersyn af aftalen. Sidste forår udgav Finansministeriet så et notat med en vurdering af, at der manglede 15,5 milliarder kroner i finansieringen.
- •
Det fik det daværende regeringsparti Venstre, der står udenfor aftalen, til at foreslå, at en række aftaler skulle droppes. Men det har forligspartierne ikke været villige til, og meldingen har siden lydt, at alle initiativerne i aftalen skal gennemføres – blot over længere tid.