338 stemmer blev ved en fejl sendt fra en kandidat på Thurø til en kandidat i Sønderjylland.
Det betød, at Venstremanden Ulrik Sand Larsen fra Thurø mistede sin plads i Regionsrådet til partifællen Tage Hansen fra Sønderborg.
Det var Ulrik Sand Larsens kone, der opdagede fejlen, og hvis hun ikke havde set, at der var 0 stemmer ved Thurø, så tvivler Ulrik Larsen på, at fejlen var blevet opdaget:
Det er grotesk
- Jeg er ikke så sikker på, at det var blevet opdaget, hvis ikke min kone havde tjekket det på kommunedata. Situationen er jo så grotesk, at jeg jo ved, at jeg har stemt på mig selv og så står der nul.
Hvis det havde været flere stemmer er Ulrik Sand Larsen ikke sikker på, at fejlen var opdaget. I fremtiden vil han sikre sig en ekstra gang.
Jens Møller er ude
Ulrik Sand Larsen fra Thurø har så til gengæld sendt Jens Møller fra Løgumkloster ud af Regionsrådet.
